NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

N A T A L I E Z A H L E 3 5 at Forholdene i Hjemmet ikke altid muliggør et saadant Liv for den unge Pige, selv hvor den rette Opfattelse af hendes Tarv er til Stede, har Er­ faringen noksom vist, og derfor maa heller ikke en Hovedstad som Kø­ benhavn savne fornødne Skoler, hvor Husholdningen kunde læres grun­ digt, men dog varsomt , paa samme Tid som en almindelig dannende og befrugtende Undervisning, der kunde tilføre den unge Pige friske Inter­ esser, ikke tabtes af Syne. Tænker man sig saaledes en ung Pige opta­ gende sin Beskæftigelse i Køkkenet, Strygestuen eller ved anden Husger­ ning henved en 4 Timer daglig, maatte hun give tvende andre til den boglige Undervisning; denne skulde imidlertid lægges saaledes, at den ikke fordrede noget, eller i hvert Fald et meget indskrænket Hjemme­ arbejde. At Skolen skulde være ordnet saaledes, at Hjemmene kunde sende de unge Piger enten til Undervisningen eller til Læsningen i Skole­ stuen eller til begge Dele, falder af sig selv.« Det er i god Overensstemmelse med dette Hensyn til Udviklingsaarene, at Frøken Zahle i det hele krævede Oplysning om den kvindelige Natur, ja , Fysiologi som en Sag af Vigtighed ved Kvindeopdragelse og ligefrem som et Emne i Pigeskolen. Gang paa Gang er hun i Skrift og Tale traadt i Skranken for denne Tanke, som efter Datidens Begreber var udæskende. Men hun var Eschrichts Plejedatter, og hun fandt i den berømte Ørelæge, Etatsraad W. Meyer, en forstaaende Ven, der selv tilbød at føre denne Undervisning igennem, og som gjorde det i en Række Aar. Der kræves dertil en Sikkerhed, ikke blot i Kundskab, men ogsaa i Takt, som i denne ældre og fornemme Mand fik sit Forbillede fra den første Begyndelse. »Varsomhed« er et Udtryk, som ofte løber Frøken Zahle i Pennen, naar hun fremsætter sine pædagogiske Tanker. Her gælder det ikke blot Nænsomheden overfor det enkelte Barns Individualitet, som vi har hørt hende fremhæve; hun udviser en ikke mindre Agtsomhed overfor den unge Pige i det hele taget som den gryende Kvinde. Det er Mennesket, hun vil opdrage; men hun glemmer aldrig, at dette Menneske er en Kvinde og skal udvikles til at være Kvinde. Ja , til Hjemmets Kvinde. Fra Hjemmet er hun kommen, til Hjemmet skal hun gaa. Det er Kvindens første, hendes egentlige og evige Kald, og det er derpaa, hendes Skolegang skal sigte. »Hvad er en Skole?« siger hun til de vordende Lærerinder, »først og fremmest Hjemmets MedhjælpA Og som i Hjemmet, saa i Skolen: »Kærlighed og Orden er den gode Skoles Grundlov.« 3 *