NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

BØRN OG SALMER 197 vugged’ Barnet i sit Skød«. »Saa vaagne de mildt i Morgengry og tælle mer ej Timer«. »Synger og danser og klapper i eders Smaahænder«. »Mens som Barn paa Landet jeg var hjemme, Julemorgen var mit Himmerig«, o. s. v. Men allermest er Ingemann Børnenes Salmedigter. Hans Sange er som en Billedbog, hvor de smaa ser Gud Fader i Himmelen, omgivet af sine Engle, som ogsaa faar Lov at flyve ned til Jorden med Paradisgrønt. Og Børnene ser det danske Landskab, som de kender saa godt, med Kirken, der ligger i Morgensol, mens Svalerne flyver kvidrende om Taar- net. De ser den stille Indsø, blank og rolig under de tindrende Stjerner. Og Ingemann viser dem alt det smaa i Naturen, som de særlig har Interesse for, »Sneglen med Hus paa Ryg«, »det mindste Blad i største Skov«. Han lærer dem dog tillige at undres over Naturens Storhed — »Gud, i din Haand alt stort er smaat«. »I Templets Krog Guds grønne Jord er skjult som et Blad fra Skoven.« Men Gud er med i det alt sammen, han elsker selv det mindste Kryb, han glemmer ingen, og »Menneskenes Børn har han allermest kær.« Det giver Tryghed. Ja , er der noget, Børn trænger til, saa er det at føle sig sikre og trygge, for der er saa meget at være bange for. Mørket har saa stor en Magt, men »gennem Himmel­ sløret ud der skinner Øjne fuldklare: mildt ser den kære, store Gud herned med sin Stjerneskare.« Og naar der er noget, som er svært at komme igennem, saa ved vi, at »alting føjes, som Gud vil, her er trygt at dvæle.« Ingemanns store Forstaaelse af Børn har vel sit Udspring deri, at han selv saa godt kunde huske, hvordan det var at være lille. Han skriver derom i Levnedsbogen: »Saa langt tilbage, han er sig bevidst, kan han ikke erindre noget Tidspunkt, hvor han ikke har følt og troet sig i lige saa sikker Forbindelse med den usynlige Fader og Skaber som med de synlige Forældre.« Med fuld Tillid og Fortrolighed gik han til »den store Vorherre, som raadede for alting, og som aldrig kunde d ø .----------Til ham betroede han sig hver Aften, naar han laa i sin Kurveseng og havde fortæret det Æble, han gerne fik med til Erstatning for de ældres Aften­ underholdning.« Han ved, hvilken Betydning det har for et Barn at føle sig tryg. De Ingemannske Salmer kan Børn ofte forstaa i deres Helhed, men der er mange andre, som de holder meget af, skønt de ligger over deres Horisont. Der er blot et enkelt Billede, som fanger dem og sætter Fan­ tasien i Bevægelse, og saa bliver de i Tanken ved det, ogsaa imens de