NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

SEMINARIESKOLEN 1 8 9 5 — 1 9 2 4 145 bruges først og fremmest til Modersmaalet, og de »franske Broderier« maatte vige for de Schallenfeldtske Øvelsesstykker, noget som vistnok en Del Forældre til en Begyndelse egentlig fandt en Tilbagegang. Paa den anden Side maatte disse stadig faa et stærkt Indtryk af Frøken Zahles varme og forstaaende Omhu for sit »yngste Barn«. Hun havde flyttet sit Hjem midt ind i den ny Skole, hun færdedes saaledes daglig iblandt os, og hun tog sammen med sine ypperste Medarbejdere Del i Undervisningen. I Midten af Juni 1896 modtog vi det første Hold Seminarieelever, efter at Fiøken Zahle først havde talt indtrængende og alvorligt til dem (se Bogen »Natalie Zahle« Side 242) om de Pligter, der vilde paahvile dem, fra det Øjeblik de traadte over Skolens Tærskel; særlig understre­ gede hun, hvorledes der maatte fordres af dem samme Diskretion over­ for Børnene, som de vilde behandle Medlemmerne af deres eget Hjem med. Hun henledte ogsaa deres Opmærksomhed paa Skolens Betydning som Hjemmets Medhjælp, viste dem, hvorledes man i Skolen dog be­ høver visse ydre Forholdsregler, der ej i samme Grad behøves i Hjem­ met. Først og fremmest en gennemgaaende velgørende Orden — denne maatte Seminarieeleverne forstaa at respektere. Hun sluttede med at sige: » Kær­ lighed og Orden er den gode Skoles Grundlov. Gid De lære at kende, at den under al Skrøbelighed raader her, og gid De her og i Fremtiden selv maa bygge paa den ved al pædagogisk Gerning i Hjem og Skole.« Det blev en Glæde at modtage det første Seminariehold, ogsaa dets Efterfølgere, der saa vel har forstaaet at indordne sig under de Fordrin­ ger, som Barneskolen maatte stille til dem. I disse første Aar udvikledes et hyggeligt Samliv imellem Seminariets og Barneskolens Elever, vi var dengang ikke flere, end at vi bl. a. hver Morgen kunde mødes til vor Morgensang i Gymnastiksalen, hvad der i Aarenes Løb er umuliggjort ved den stadig voksende Børneflok og de mange Seminarieelever. En Tid paa Aaret, der altid af Børnene har været imødeset som meget fornøjelig, er Seminarieelevernes Eksamen i »praktisk Skolegerning«; der har særlig ibl. de yngste ligefrem været Rift om at komme til at høre til de udvalgte, der skulde »op til Eksamen« paa Seminariet. Mange af de større Elever er med megen Alvor gaaet op i, hvad de havde at gøre ved denne Lejlighed, og har saa godt forstaaet, hvor vigtigt det er for Eksami­ nanden, at de kommer med fornuftige Svar. Engang da et Hold store 10