NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

EDV. LEHMANN

12

da hun efter afsluttet Skolegang og Konfirmation 1842 kom ud for at tjene sit Brød. Først hos en Onkel i Barrit Præstegaard ved Horsens, hvor hun saa smaat begyndte at læse med Børn; men Alvor blev det dog først med Undervisningen i Bjerre Mølle der paa Egnen, hvor hun fra Maj 1843 fik Plads som egentlig Huslærerinde. Her skulde nu den 1 6 -aarige Pige forsøge sig frem, prøve hvad det vil sige at have Undervisningens Ansvar; og hun følte det dybt, pligttro og samvittighedsfuld som hun var. Dybest følte hun sin Ukyndighed. Hvad havde hun i Grunden lært, som hun kunde bygge paa? Alt maatte hun saa at sige lære forfra under Beredelsen til disse Timer. Intet Overblik, ingen Vejledning havde hun faaet, heller ikke i Bøgers Brug, og gode Lærebøger fandtes knap. Hvad havde hun ud af alle de mange Sprogtimer, hun havde faaet, nu da det gjaldt helt andre Ting ved Siden af Sprogene? Historie, Religion? Hun kunde knap læse i Bibelen. Haandgerning maatte Tjenestepigen hjælpe hende med. Her, under denne usigelige Møje, gryede hendes Plan: en­ gang at komme til at oplære Lærerinder for at spare dem det samme Besvær, at oprette en »Forhindringsanstalt for daarlige Lærerinder«. Men her gjorde hun ogsaa sine første pædagogiske Fund. Det mundtlige Ords Betydning gaar op for hende: Fortællen eller blot Oplæsning, og hun faar med de velvillige Forældres Minde sin »Onsdagstanke« virkelig­ gjort: at have en Dag midt i Ugen, helt anvendt til Haandarbejde med Oplæsning under Arbejdet. Ogsaa et vist Frilufts-Skoleliv drev hun med Eleverne, — spæde Begyndelser til en senere Pædagogik. I Nyborg, hvor hun fik sin næste Plads, gik det raskere fra Haanden, og Natalie Zahle begyndte at »gælde for noget«. Livet oplevedes, Ungdommens Følelser vaktes, ogsaa Tidens stærke Strøm af national Begejstring naar til hende. — Det var i 4 8 ; Soldaterne trak gennem Nyborg, og alle Hænder fik travlt med at tjene Fædrelandet. Da hun i 1849 vender tilbage til Kø­ benhavn, er det ikke længer blot Pligtfølelse, men Virkelyst, ja Daads- lyst, som fylder hende. Hun øjner nu et Maal og stiller sig fuldt i dets Tjeneste. Først maatte der dog læres noget. Der var en ganske lille Formue at tære paa. Den brugtes til et Par Læreaar paa en »Højere Dannelses­ anstalt for Damer«, og da dette viste sig utilstrækkeligt, til frie Studier under privat Manuduktion. Samtidig gav hun Timer i sin fordums Skole og mærkede nu, at der i de faa Aars Mellemrum var kommet Gæring i Skolelivet med nye Fag (Naturfag) og nye Metoder (Frøbels). I disse