NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

BIDRAG TIL EKSAMENSAFDELINGENS HISTORIE 1 23 ellers spille i et muntert, hyggeligt, ja velvilligt forstaaende Smil, eller rettere ikke Smil, snarere ledsages af en smittende, godmodig, stille Lat­ ter. I en Række Aar var Frøken Pullich Inspektrice for de øverste Klas­ ser og øvede denne Gerning med den hende egne Utrættelighed, der al­ drig afbrødes af Sygdom. Herved kom hun Elevernes personlige Forhold paa nærmere Hold og viste sig lydhør over for de Vanskeligheder af for­ skellig Art, der saa hyppigt stækker den unges Livsmod; Frøken Pullichs Træk antog da ofte et bekymret, ja sørgmodigt Udtryk ved Beretningen om, hvor svære Forhold den og den arbejdede under. For den lidt over­ fladiske unge Iagttagerinde kunde Frøken Pullichs Væsen frembyde noget pertentligt, næsten gammeljomfruagtigt som hos en ældre Dame for to eller tre Generationer siden; det var kun en Skal, der omsluttede et varmt Hjerte, som bankede for dem, i hvis Midte hun levede de mange Aar. Det til Grund liggende Drag i hendes Karakter var dog det retlinede, nærmere bestemt hendes Evne og Vilje til at tage og fastholde et Synspunkt, selv hvor det kunde afvige fra det almindelige; derfor besad hun i fortrinlig Grad sine Kollegers Tillid og var ofte Lærerkred­ sens Talsmand over for Ledelsen, specielt ved Ordningen af hele Pen- sionsspørgsmaalet. Som faa var Frøken Pullich fortrolig med Skolens indre Liv, men talte iøvrigt sjældent om gamle Dage; hændte det, rø­ bede hendes Ord altid Uhildethed, ikke af Iver for at øve Kritik — det laa hende fjernt — kun for Sandhedens Skyld. Mindst for sin egen Skyld. I vore Dage var Frøken Pullich blevet Lektor, men hun drømte ikke om Avancement, et Tilbud om at blive Skolebestyrerinde havde hun afslaaet. Trods hendes ubestridelig overlegne pædagogiske Evner betød i al Fald Inspektricegerningen ikke for hende selve Livet; da hun en­ gang talte om at opgive dette Arbejde, og en af Skolens Lærerinder blev bragt i Forslag som hendes Afløser, udbrød hun: »Ih, det var da Synd for hende!« Anede hun Muligheden af at visne i Skolearbejdet? Jeg ved det ikke. Da hun trak sig tilbage, var hun uforandret: frisk, spøgende, med alle sine Kundskaber i Behold. Men paa en Maade gik hun maaske uden at føle stærkt Savn. Halvandet Aar efter døde hun. Ved Frøken Pullichs Side som Klasselærerinde og Inspektrice i den højere Skole virkede i mange Aar (fra 1873 til 1904) Frøken E m m a S k r a m . Emma Skrams Fag var Engelsk; hun mindes endnu af sine Elever for sin fortræffelige Udtale og de ypperlige Regler, hun paa dette vanskelige Felt forstod at give dem, endvidere for sin klare Udredning