NatalieZahleTilMinde_1827-1852-1927

1 1 2 OTTO ZAHLE til England og Frankrig, dels for at uddanne mig videre i Sprog, dels for at se noget mere af de to Lande, i hvis Sprog jeg underviste. Frøken Zahle var af en anden Mening m. H. t. Brugen af Legatet, og her synes jeg, hendes Menneskelighed kom saa stærkt frem. Hun havde altid tænkt sig, sagde hun, at jeg engang skulde have Legatet til en Rejse til Italien, sær­ lig Rom og Pompeji, og da jeg dertil indvendte, at Legatet jo var be­ stemt til Uddannelse, svarede hun, at det efter hendes Mening var af ikke mindre Betydning for ens Udvikling, at man lærte den klassiske Kultur at kende paa Stedet, end at man uddannede sig specielt i sine Fag. Det gjaldt især om Udviklingen af ens Personlighed, og det var en Berigelse i alle Henseender at se sig om i Verden, men vilde jeg hellere til England og Frankrig, skulde jeg i hvert Fald se mig om og ikke til­ bringe for megen Tid med at studere fremmed Pædagogik. Jeg fik Le­ gatet, rejste til England og Frankrig og fulgte Frøken Zahles Raad m. H. t. at se mig om, hvilket jeg aldrig har fortrudt.« Disse Udtalelser fra for længst udgaaede Elever, der saa rammende karakteriserer Frøken Zahle, taler for sig om hendes Sindelag over for netop dette Alderstrins sjælelige og kulturelle Udvikling, men afkræfter ikke den ovfr. udtalte Opfattelse, at Eleverne ikke mærkede Frøken Zahle i det daglige Arbejde paa Eksamensafdelingen; men her er For­ holdet sikkert det, at havde Frøken Zahle nu valgt en særlig Leder for disse Klasser, har hun ikke villet svække dennes Stilling ved at lade Ele­ verne mærke hende som den egentlig afgørende i de store Spørgsmaal. Hun stod bagved med sin Kærlighed og sine Tanker og tilvinkede dem alle et: Godt Mod! »skønt de i Skyndingen saa det ej.« — Den, der først som Medforstander (fra 1880) ledede Artiumsundervis­ ningen, var som nævnt Gymnasieskolernes senere Undervisningsinspek­ tør, Professor S. L. T u x e n . Det var ikke nogen let Opgave at forestaa dette Arbejde, der i alle Henseender skulde grundlægges og derfor var saare langt fra de nuvæ­ rende Forhold, hvor Eksamensafdelingen danner en naturlig Fortsæt­ telse af Barneskolen. Eleverne var ofte højt oppe i Tyverne, modne Kvin­ der, der krævede særligt Hensyn og undertiden følte det, som de var Gæster paa Skolen, der ikke altid kunde stille faste Klasseværelser til deres Disposition, da de som Deltagere i et Artiumskursus ikke i og for sig var Skolens Elever (1877— 1885). Frøken Zahle nærede nogen Be