NatalieZahle_1914

E nhver, der med Interesse og Sympati har læst den forud- gaaende autobiografiske Skildring af Frk. Zahles Barn­ dom, Ungdom og selvstændige Virksomheds første Begyn­ delse, vil vistnok med et Suk udbryde: »Hvor er det dog tungt, at hun ikke naaede videre!« Helt og fuldt slutter jeg mig til dette Udraab. Nu, da hendes Livsgerning er ved at vokse sig stor og omfattende, nu, da hun i den røde Bygning ved Gammelstrand Aar efter Aar samler Børn fra Hovedstadens toneangivende Kredse, fra Intelligensens, Dannelsens, Kun­ stens Hjem, fra de civile og militære Embedsklasser som fra de patriciske Købmandshuse, fra Enkerne og de stræb­ somme Smaaborgeres Hjem, Børn, der bænkes Side om Side og vokser op under Paavirkning af hendes ejendomme­ lige, stærke Personlighed, nu trængtes der just til, at det fremdeles var hende selv, der talte og vidnede. Yderligere, da der nu fra den samme gamle Gaard Aar for Aar ud­ sendes over hele Landet Skarer af unge, varmhjertede Kvin­ der, der har modtaget Uddannelse til deres Fremtidskald som Lærerinder i Skoler eller Privathjem, var det mer end nogen Sinde betydningsfuldt, at hun selv skulde tale; nu trængtes der netop til, at hun selv skulde vidne, vidne om Kampe og Sejre, om Haab og Skuffelse, om Tilslutning og Miskendelse; derfor føles det saa tungt, at hun just her har maattet nedlægge Pennen. Lettere bliver det heller ikke derved, at der kun sparsomt kan raades Bod herpaa gennem