NatalieZahle_1914

79 jeg een voksen Elev, som deltog i nogle Fag, een, som deltog i alle, og efter 1V2 Aars Forløb to Børn. Man tænke sig min Sjælstilstand. Jeg var ved at opgive det hele og begyndte at lytte til et Forslag om at tage en Gouvernanteplads i Rusland, hvor lidet tiltalende denne end syntes mig. Da fremstillede Haabet og Lykken sig for mig i Skik­ kelse af Justitsraad Fick, som sammen med Biskop Mynster og Cancelliraad Ring var Medlem af Bestyrelsen for »Sel­ skabet for uformuende Embedsmænds Døtres frie Undervis­ ning«, stiftet i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede i Lig­ hed med hin Tids Stiftelser for Drenges Undervisning, Efter­ slægtsselskabet, Borgerdydskolerne osv. Selskabet kunde paa den Tid betale for 25 Piger, og disse havde hidtil gaaet i Jfr. Sophie Foersoms Skole. Der var imidlertid kommen en Uoverensstemmelse imellem Jfr. Foersom og Selskabets Bestyrelse, hvorfor de udmeldte Eleverne hos hende og hen­ vendte sig til mig. Grunden hertil var, at Biskop Mynster, som var Medlem af den Eksamenskommission for Institutbestyrerinder, der havde bedømt mig ved min Eksamen, tilligemed flere andre Herrer af Kommissionen var blevet opmærksom paa min indsendte Skoleplan og mine skriftlige Arbejder overhovedet, særlig min pædagogiske Stil, hvis Opgave lød: »Hvorledes kan Skolen bidrage til det skønnes (æstetiskes) Udvikling hos Barnet?« De mente i disse Arbejder at have fundet nye Tanker og spurgte mig nu gennem Justitsraad Fick, om jeg vilde modtage de 25 Elever og med dem grunde en Skole e f t e r m i n e I d e e r . Om jeg vilde? — Min Glæde var ubeskrivelig og blev næppe dulgt for det lykkebringende Sendebud. Ja, maatte jeg blot faa begyndt, saa mente jeg, det skulde nok komme til at gaa. Jfr. Foersom tilbød mig straks efter at overtage hendes 50 Elever. Jeg vidste ikke, da hun foreslog mig det, at hun var den Skolebestyrerinde, som havde haft Selskabets Ele