NatalieZahle_1914

43

ler o* intet muntert Mod har ladet Børnene med Foræl­ drene tage Arbejdet op for med et Smil at bygge et Nøj­ somhedens og Taknemmelighedens Pavlun Under alt dette traadte mit eget lykkelige Barndomshjem frem for mit Syn. leg spurgte mig selv: Hvad gav Lykken? og maatte svare: den dybe Æ r b ø d i g h e d mellem Mand og hustru, fulde F o r t r o l i g h e d og den uafbrudte Arbejden frem mod de højeste Maal. Og der dannede sig i min jæ stærk Tørst efter at bidrage til »Kvindens indre Emancip - tion«, til at faa hende til at forstaa og hævde ■Rrødre kunde jeg jeg græd saa bitterligen over vore smaa Brødre km.de jeg ikke taale at see Fader og Moder bæres til deres s:,d Hvilested 30 af ^ " L m T ffirken vo fh an blev Bisat, benhavn for at bære ham Græd alle saa Bønderne vare her hos os Aftenen tør, g meget over vor haarde Sk æbne; derpaa gik de Hjem. g iW å Sengs, og tængte alle »eget paa næs« Morgen. Alle de som fulgte Fader samledes h r Efterat Knusen. Der var en uhyre Mængde der f g , bar de nu havde Spist begyndte Toget at gaa Bønderne 1ba ham, (og det var saa Højtidelig. som det kunde Trinitatis Kirke; her blev han Bisat fordi g maatte komme i Slots-Kirken. Biskoppen helt T a l« g ^ var saa Skjøn saa hæderlig og saa mderlig, være; alle Græd saa meget over hans °S “ “ eftil af Mænd af Bønderne Sang Cantaten som b ev givet dert Oehlenschlager med, trillede T f ^ ^ l ^ t u n d e taale at og det var saa rørende at knap Be Kirken 2 Timer, see det. — Efterat han havde s ctae R ostvogn en lang blev han af Bønderne hendet med en Bønderne leiede Fjældevogn med Læder over og 4 sorte a ^ Heste der kjørtes af en V °gn,man(?skaL ønderne og efter den Nu kjørte Vognen først og efter de" ®Lork 0g Prokorator Bedstefader, Grosserer ^ det skiltes Knusen, og dette Tog gik ud til Æ ad og Bønderne Stege paa deres Vogne og det lille log, noget hverken stort eller lidt. Min elske^e nu skrive alt det til dig som selv var med der, men jeg hav e ei e lt det naar