NatalieZahle_1914
2 7
Dog kjek han grov og uforsagt, Og Skatten blev for Dagen bragt, De Guldkorn dyrebare. Forhen skjultes Himmelguldet Dybt i Muldet; Nu vi have Skatten, som ei Rust kan gnave. Th i skal din Ære ei forgaae; Dit Navn med Gyldenskrift skal staae Paa Evighedens Bue. Naar Jordens Vise straale skal Som Stjernelys i Himlens Hal, Skal du som Solen lue. Tak dig offre Støvets Sønner —
Gud belønner: Morten Luther Christus selv i Favnen slutter.
Madame Qvist udbad sig Kongens Tilladelse til at lade denne Sang afsynge hvert Aar 31 . Okt. Huntilbød atskænke 250 Rbd. til dette Øjemed, Renterne af de 200 skulde Orga nisten have, og af Renterne af de 50 skulde Omkostningerne ved Sangens Optrykning bestrides. Den synges endnu hver 31 . Okt. i Vartov. En anden af Faders Sange, som jeg har brugt meget selv ved Aarsskiftet, er følgende:
Tiden flygter paa sin Vinge, Hurtigt vi ved Maalet staae; Hvad den nye T id skal bringe, Endnu intet Øie saae; Men b e g y n d i Jesu Navn, Da du naaer den rette Havn. Altid vexle Sorg og Glæde, Varig Fred ei findes her; Paa vor Pilgrimsgang vi træde Blomsten snart, snart Tidslen nær. G a a e din Gang i Jesu Navn! Da Du naaer den sikkre Havn.
Made with FlippingBook