NatalieZahle_1914

268

staas af enhver, der kender det mindste til hendes ideelle Syn paa Verden i Almindelighed, Skolens og Lærerstandens V e r­ den i Særdeleshed. Naturligvis var hun ikke blind for, hvor meget retfærdigt og ønskeligt der var i mange af de Krav, disse Sammenslutninger stillede, og de Maal, de sigtede mod; men de Veje, der sloges ind paa, og Midlerne, der valg­ tes, fyldte hende til Tider med Harme, ikke blot fordi An ­ grebene saa skaanselløst og i hendes Øjne saa uberettiget vendtes mod hendes Venner, Bestyrerinderne af Østersø- gades Skoler, men fordi hun fandt, at Lærerforeningens Op­ træden var Standen uværdig. Naar det i nogle Mindeord, skrevne faa Dage efter Frk. Zahles Død, udtaltes, at som hun var sine Venners Ven, var hun ogsaa sine »Fjenders Fjende«, mentes sikkert dermed, at hun aldrig af Menneske­ frygt eller klog Beregning lod sig afholde fra at udtale sin Mening lydeligt og tydeligt om, hvad der fyldte hendes Sind med Uvilje, — derfor fjernedes i disse Kampens Aar man­ gen, der kunde være blevet hendes Ven, fra hende, og, hvad der bedrøvede hende langt mere, derved mistede hun enkelte, der havde staaet hende nær i Venskab, noget, der voldte hendes trofaste Sind Smerte. Men hvor stor en Afstand, der var mellem hendes og den ny Tids Syn paa en Lærers Kamp og de Vaaben, han tør bruge, tror jeg ikke, at Fler­ tallet af hendes Modstandere har andet end sænket Kaarden i Ærbødighed for den Aand, ud af hvilken hun talte eller handlede. Hun kom af og til i personlig Berøring med Førerne for de ny Organisationer, saaledes i Skoleaaret 1908— 09, da hun under min langvarige Sygdom traadte til og i mange Maa- neder fungerede som Overbestyrer. Dette hendes andet »Re­ gentskab« indtraf paa en for Skoleforholdene meget bevæget Tid. »Forældreforeningen« stiftedes, der blev virket for et snævrere Samarbejde mellem de forenede og de fri Skoler, ja, vel endog for en fuldstændig Sammenslutning, men Frk.’ Zahle førte vor Skolesnekke i tryg Havn, indvilligede i et