NatalieZahle_1914

252

rørte, vidstes lige saa lidt i dette som i andre lignende T il­ fælde, men i det Øjeblik Frk. Zahle viste sig i Døren og betraadte Katederet, hilstes hun af Hundreder af vajende Blomster, hvormed Børnene tilviftede hende deres Lykønsk­ ning, og da de efter endt Morgensang defilerede forbi hende, lagde de, ogsaa efter en øjeblikkelig, umiddelbar Indskydelse, hver sin Rose, sin Forglemmigej, sin Kornblomst, eller hvad de nu havde i Haanden, paa Katederet foran hende, saa det til sidst tonede frem som et helt Blomsterbjerg. I al sin Simpelhed var denne umiddelbare, spontane H yl­ dest fra alle disse smaa og unge aldeles betagende, og for Frk. Zahle en yndig Indvielse af Dagen. Hun passede i øv- rigt sit vante Arbejde fra g— n og belavede sig, stadig uden at ane Uraad, paa at tage imod Besøg af Slægt og Venner, der ogsaa indfandt sig talrigt, dog ikke i den Grad i Masse­ vis som Blomster, Breve, Telegrammer osv., der bogstave­ lig talt regnede ned over hende. A f egen Magtfuldkommen­ hed havde vi Forstanderinder givet Skolen fri Kl. 12, saa Deputationen, vi ventede, tillige med mange af de Damer og Herrer, der havde underskrevet Opfordringen, uforstyrret kunde samles i Salen. Bn smuk Sang var skrevet af Skolens gamle Lærer og Ven, Pastor Thurah i Hesselager, og til denne havde ingen ringere end »gamle Hartmann« kompo­ neret Melodien, der i haandskreven Original selvfølgelig be­ vares som en Relikvie her i Skolen. E t Kor af unge Piger havde under Ledelsen af en af Musiklærerinderne, Frk. A. Claudi, indøvet Sangen, og da alle var samlet — medens Frk. Zahle stadig var intetanende og blot undredes over, at Kred­ sen i hendes Stue paa een Gang var blevet mærkelig faa- tallig, — indfandt Statsraadssekretær Koefoed sig hos hende i fuld Galla og bad hende følge med ned i Salen, hvor en Kreds af Venner ønskede at hilse paa hende. Man tænke sig hendes Bestyrtelse! Som i en Drøm fulgte hun ham ned i den næsten overfyldte Sal, hvor hun hilstes af Sangen, hvis sidste Vers især