NatalieZahle_1914

240

dende Lærerinder, idet de jo, hvad der var ganske naturligt, maatte være saa optaget af deres egne Studier og af Fordrin­ gerne til deres egen Kundskabstilegnelse, at Børnenes Tarv traadte i Baggrunden. Frk. Zahle havde i Skrift og Tale kraftigt slaaet til Lyd for en anden Ordning, for et mellem­ liggende eller et efter Eksamen følgende Aar, der udeluk­ kende skulde helliges Skolegerningen, og som derfor kunde haabes at blive virkelig værdifuldt for Lærerkandidaten, — men hun var ikke blevet hørt, i det mindste ikke d e n Gang. A t Fremtiden vil tage hendes Tanke op, kan jo haabes af dem, der som f. Eks. jeg er fuldt overbevist om, at Frk. Zahle her har set paa Sagen med Idealets Klarsyn. Men nu v a r jo Loven der, og det gjaldt for Frk. Zahle at tjene den loyalt, fortolke den saa smukt som muligt og raade Bod paa dens føleligste Brøst ved med varsom Haand at lede de unge Lærerindeelever og at vogte paa Smaabørnenes Tarv. Under hele Lovens Tilblivelsestid havde det været Frk. Zahles store Haab, at Komtesse Moltke og Fru Bay vilde aabne deres Pigeskole for Seminariets Lærerindeemner, og hendes Sorg var derfor ubeskrivelig stor, da disse to Damer, ifølge hele deres Syn paa, hvad de skyldte de dem betroede Børn, ikke kunde gøre denne Indrømmelse. A t det fra deres Standpunkt var et lige saa vel begrundet som vel overvejet Afslag, kan der næppe strides om. Kun af den, for hvem en Øvelsesskole var p a a b u d t som Betingelse for overhovedet at lede et Seminarium, kunde man kræve et Offer som det at aabne sin Skole, dels til Iagttagelse, dels til Tumleplads for forholdsvis fremmede Elementer, og hvor stærkt end begge Pigeskolens Bestyrerinder følte sig knyttet i deres Virksomhed til Frk. Zahle, maatte de dog lade Hensynet til deres egen Livsgerning træde i første Række. Dertil kom, at den stadig voksende Drengeskole ikke længer ret vel kunde rummes inden for Frk. Zahles Bygninger. Afslaget maatte altsaa fastholdes, og den Skilsmisse indtræde, som i øvrigt