NatalieZahle_1914

21

Var de ualmindelige Mennesker, Fader og Moder? Jeg ved det ikke og tror det ikke. Særlig hos Fader kan jeg min­ des enkelte Udbrud af Heftighed og Utaalmodighed, som jeg godt følte, der var noget urigtigt ved, og som Moders stille, dulmende Væsen først lidt efter lidt bragte til Ro. Men det var intet mod alt det store, jeg saa eller rettere følte, intet mod den Dybde i Kærlighed, den Alvor overfor Pligten, jeg mærkede, og som greb mig med sin mægtige Kraft. Mens jeg var lille, troede jeg, Fader var størst, Moder mindst, senere i Livet er deres Jævnbyrdighed blevet mig klar. bleve Nisoverne modtagne, og nu udstyrede Christian Holten Sophus og Storck med Jagtapparater, og saa ginge disse to glade Jægere ud af Porten, imedens den ikke jagtelskende Holten stod oppe hos os og gjorde Løier med dem. Jeg gik nu op og pakkede ind, klædte os alle i Reiseklæder, kom derpaa til Frokostbordet, hvor den samme deilige Suppe ventede mig, og derpaa tracterede Anna med Melon. Et stort Stykke blev levnet af den, og det fik »Tante Mine« med paa Veien. Den Formiddag glædede Anna Børnene med at lade dem blæse Sæbebobler; ogsaa Natalie havde sin Pibe. I kunne ikke tro, hvor yndigt det saa ud, at disse Glutter løb efter Boblen ude paa en stor grøn Plaine. Efter Middagen lød det endelig: »Spænd for!« Klokken var da 4 V 2 . Efter saa megen Glæde lød dette Budskab vel altid for tidlig, men Gud være evig takket, jeg vendte jo tilbage til et kjært Hjem, hvor meget havde Lighed med hvad jeg der havde fundet godt. Det venligste »Farvel!« og »kom igjen til næste Som­ mer!« lød ved Vognen, og da vi dreiede om ved Haugehjør- net, var den gode Holten der allerede med sin lille Dreng paa Armen for at sige os det sidste Levvel. Med Færgen gik det lige saa godt som første Gang. Tirsdag Aften Kl. 11 naaede vi Hvedstrup. Gud skee Tak, alt var vel her, og da jeg fik overrakt Eders Breve, følte jeg mig nu saa overmaade lykkelig, Eders deilige, tilsendte Brød blev strax fortæret af Eders sultne Misse. Ja, Gud glæde Eder! I qvægede mig paa Rejsen, I mættede mig ved Hjemkomsten! Nu Gud velsigne Eder, og Tak for alt godt og Eders gode Bønner for Reisen. Eders Mine.