NatalieZahle_1914

1 6

kærlige,, svage Røst, naar hun sagde: »Skræl tykt, Sophus!« mens Behandlingen foregik. Det samme gentog sig ved Jule­ tid, naar der kom. Appelsiner til Huse. Fader skrællede dem omhyggeligt til Moder og gav os hver et Stykke., Jeg min­ des ikke i denne min Barndomstid nogen Sinde at have spist en hel Appelsin. Moder skulde helst være med i alt, ikke blot i, hvad Fader skrev og digtede, men ogsaa i hele Gaardens Drift. Hvor besværligt det end var, skulde Moder sættes i Puder i den største af vore Bårne-Arbejdsvogne. Saa trak min. Broder dette dog ikke mit Humear. thi Anna var strax tilrede, og i deres Kreds, gaar det ei saa stivt og snevert til, som hos andre Storfolk. Søndag Morgen kom hendes lille Dreng op med Krave og Kappe til »Tante Mine«, saaledes fandt han af sig selv paa at kalde mig. Min røde Kjole havde jeg paa og mit brune Forklæde. Præsterne kom snart tilbage, og nu gik, vi til et herligt Frokostbord, hvor den søde Anna til mig havde en Spølkum stærk Suppe med Æ g paa. For de andre var der til Dessert Madeira og fortrinlige Kirsebær. Under denne Periode regnede det stærkt, og det vedblev dermed, skjøndt noget mindre, medens vi gik til Kirke. Jeg fik Kaloseher paa Benene og en hel Voxdugskaabe paa, saa ingen Regn generede mig. Kirken, var ikke saa smuk som Hvedstrup, men Prædikenen lignede i Godhed min Sophus’'s. Kjærligheden var denne Gang Hovedemnet, ligesom da vi, søde Moder, hørte ham i Helliggeistes Kirke, og med samme Livlighed og Kraft blev det. behandlet. Sophus havde dog den Triumph, om jeg saa maa sige, at Kirkerne her just hel­ ler ej vrimlede af Tilhørere, men Christian Holten sagde rigtignok, at der sjælden, var saa tomt som den Dag. Giftene der er ikke at sammenligne med dem, Sophus faar her, og Bønderne see ikke saa pæne ud i Kirken som vore. Veiret var godt, da vi gik hjem, og vi fik T id til at see lidt ud over Egnen fra Kirken, der ligger paa en meget høi Bakke. Deres deilige Hauge ligger nedenfor i en Skraaning, og den smukke Præ­ stegaard presenterer sig nydelig derfra. De havde bedt. Præ­ sten Storcks og Thi el,es til Middag,, men V eiret forbød det af sig selv. Om Søndagen, var Bordet meget smagfuldt, men, «dog