NatalieZahle_1914

og myndigt leder Barnet Skoledagen igennem og følger det fra Aar til Aar, og som paa een Gang er den tjenende og den vejledende over for F a g l æ r e r e n , er udsprunget af den dybe Forstaaelse af, hvad hvert lille Barn er værd, af den Røgt og Pleje, det kræver, ikke som et Nummer i Klassen, men som en lille levende Personlighed, i dyb Erkendelse af, at »i den mindste Sjæl paa Jord en underfuld Verden bor«, og i Forbindelse hermed Forstaaelsen af Ansvaret over for hver enkelt Elev. Denne Forstaaelse lyser igennem hendes »Skoleplan«, og den formørkedes eller blegnede aldrig for hende; men netop i Kraft heraf er det klart, at hun maatte nære Betænkeligheder ved at overtage en Skole, der k u n d e blive stor. Derfor kom der ogsaa Anfægtelser op hos hende, da Elevtallet voksede; men af disse udsprang saa Tanken, der — som »alle store Tanker udsprang fra Hjertet«, — om K l a s s e m o d e r e n , der for hvert enkelt Hold Børn skulde være det, som Bestyrerinden i en stor Skole ikke selv kunde evne at blive. Hun lærte snart at forstaa, at den s t o r e Skole var fuldt berettiget, ja, uundværlig for Opfyldelsen af de mangesidige Krav, der udefra og indefra stilledes til Sko­ lens Gerning, men dens Berettigelse stod og faldt med Mulig­ heden af inden for dens Rammer at danne et Samfund af lutter s m a a Skoler. Dette kunde naas ved, at hver enkelt Klasse udgjorde en Helhed for sig, saaledes at Skolens Ord­ ning nærmest kunde betegnes som en Art »føderativ Repu­ blik«, hvor Præsidenten, i dette Tilfælde Bestyrerinden, selv valgte de enkelte Provinsledere, o : Klasselærerinder. Disse valgte Frk. Zahle naturligvis blandt dem af Lærerkredsen, hos hvem hun fandt størst Forstaaelse af og størst Varme for sine Idealer. Stor Frihed indrømmede hun hver enkelt; frit Spillerum og Tumleplads for hvers Ejendommelighed ikke alene ind­ rømmede hun, men var hun taknemmelig for. Var der blot Enighed i det væsentlige, var hun overordentlig frisindet med Hensyn til Gennemførelsen af Enkeltheder, paa samme