NatalieZahle_1914

i og

har raadet over, eller om Impulser fra andre har været af­ gørende for hende. Jeg véd saaledes ikke, om hun har haft noget Forbillede at arbejde efter, om hun f. Eks. har kendt andres tidligere indsendte Skoleplaner, men jeg er mest til­ bøjelig til at mene, at den hele Plan er et første Haands Arbejde med Hensyn til selve Formen og Ordningen. Jeg mindes egentlig kun en eneste Gang, hvor hun har talt noget videre med mig om denne Skoleplan, og det var, dengang jeg for omtrent 50 Aar siden skulde underkaste mig Institut­ bestyrerindeeksamen og derfor ogsaa skulde indsende en fuldstændig Skoleplan. Da gav hun mig sin til Gennemlæs­ ning uden synderlig Kommentar, men blev ved senere at gennemse min Plan yderlig forbavset over, at jeg baade med Hensyn til Form og Indhold havde holdt mig temmelig nær til hendes, — hun »havde glædet sig til noget nyt og friskt«, var hendes skuffede Ord. Jeg havde Indtryk af, at hun ikke tillagde dette sit Ar­ bejde synderligt Værd, kunde hun end lejlighedsvis frem­ hæve, hvor mange af de Krav, der nu overalt fyldestgjordes, hun allerede i sin første Begyndelse havde slaaet til Lyd for. Som den første, meget dristige Tanke, hun udtalte, vil jeg nævne Kravet om etaarige Klasser. I den Tids højere Skoler, der alle var forholdsvis faatallige, nødvendiggjorde de økonomiske Forhold to-, undertiden treaarige, Klasser, delt i et yngre og ældre H old ; men ikke alene i Kravet om etaarige Klasser bryder Frk. Zahle Lansen for noget nyt: Paa en Tid, hvor Fjortenaarsalderen endnu mange Steder betragtedes som Barneskolens Aldersgrænse, foreslaar hun Skoletiden forlænget til det 16. (!) Aar, en Tanke, hun ikke kom til at realisere i sin egen Skole før ti Aar efter dens Grundlæggelse. Hun tør dog heller ikke endnu i sin Plan opføre ti Klasser som Normaltal. Hun nævner ni og begrun­ der Kravet saaledes*) :

*) Planens originale Retskrivning er overalt bibeholdt.