NatalieZahle_1914

105 af det »levende Ord«, under §aa at sige en Overrisling af Sang, Sagafortælling som af vor egen Tids Guldalderdigt­ ning l æ r t e en hel Mængde, ogsaa af de ganske almindelige Skolekundskaber. Vi havde fortrinlige Lærere i alle Fag; Susette selv læste Dansk med os smaa og var en fortrinlig Lærerinde, — og i hendes bibelhistoriske Timer bragtes vi gennem hendes malende Skildringer fra det gamle og det ny Testamente ind under en Indflydelse af den hellige Skrift, der mer end opvejede, hvad vi i k k e lærte af nogen Katekis­ mus; saa vidt jeg véd, kom end ikke Luthers lille Katekis­ mus inden for Danekvindeskolens Mure. Naar jeg senere hen i Livet har været og stadig er en af de ivrigste til selv at hævde og til at støtte andres Paa- visning af, at en af Frk. Zahles allerstørste Velgernin­ ger mod den danske Skole har været den, at hun forstod, i Beundring og fuld Hengiven, at optage og tjene den grundt­ vigske Skoletanke om det mundtlige Ords Betydning og om Frivillighedens Glæde i Barnets Arbejde uden dog at lade sig lokke ud i dens Overdrivelser eller følge den i dens Forsyndelser, saa har der naturligvis været Øjeblikke, hvor jeg har spurgt mig selv: »Er dette rigtigt? Var ikke Susette Dalgas den første, der slog til Lyd for disse Tanker inden for den højere Skole, og var det ikke hende, der førte dem ud i Handlingens Verden?« Men mer og mer er jeg blevet klar over: »Nej, Frk. Zahles er Æren!« Susette Dalgas var den, der beredte Vejen; hun maa stilles paa V e j b r y d e ­ r e ns betydningsfulde Plads, mens Frk. Zahle maa ses som R e f o r m a t o r e n af den danske Pigeskole. Hver Gang jeg tænker tilbage paa disse min Barndoms to aandelige Velgørerinder, træder, trods Ligheden dybest inde, Forskellen frem paa saa mangt et Punkt. Her skal jeg kun nævne eet Træk : Alt medens Susette færdedes mel­ lem os, selv glad og oplivende os alle, lykkelig ved sit Ar­ bejde med os, og for vore Øjne aldrig træt, kunde hun af og til sige til os: »Nej, kære Børn, tro ikke, jeg bliver hos jer ^