NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

87

til d. 29. og h v er D ag bragte m ig B eviser paa m ine Kæ res O m h u og K æ rligh ed . Jeg blev skaanet fo r al T ra v lh e d e n og T ilb ered elsern e til F esten, skulde ikke ru n d t til D am esk ræ d erin d er, F risø rin d er o. s. v . V o r kæ re, trofaste J om fru B erg sad oppe p aa sit Væ relse og syed e m in yn d ige, h vid e S ilk ekjo le og P rø v er var der ik k e m an ge af. M in O n kel, B isko p d e s b ø l 1, der sku ld e vie os, k om fra F alster flere Dage fø r B ryllu p p et sam m en m ed sin Kone og h ver M iddag v a r en lille F est. M ine V en in d er: Clara Winding, Fre­ derikke Løvenfeldt, Caroline Røster og m ange Andre b ragte m ig B lom ster og G aver — ikke at tale om M o­ ders Ø m h ed og m ilde Ro v ed A fskeden, om m ine S ø ­ sken d es kæ rlige O p fin d som h ed , eller om F ad er, der ik k e k u n d e b live træ t a f at udfinde T ing, der kunde glæ d e m ig eller væ re til Nytte p aa den lange Sørejse til A a lb o rg. Jeg gik som i en D røm og endelig kom D agen fø r m it B ryllu p og m ed den m in Brudgom . Om A ften en kald te F a d e r m ig ind til sig og bad m ig ikke glem m e i m it n y H jem »at b an k e paa« hos ham , hvis det sku ld e k n ib e lidt fo r m ig ; saa kaldte han V id ebech in d og sagde det samm e til ham og tilføjede saa b e ­ v æ g e t: »m ed den største T illid og Glæde giver je g Dem m in kæ re N ann a!« Jeg h avd e hidtil holdt m ig tapper, m en nu k om T a are rn e væ ld en d e frem . — B ryllu p s­ d agen b le v en d ejlig F estd a g og næ ste Dag stod vi to N ygifte p aa »Danias« D æ k og viftede til alle de Kæ re, der fulgte os, og som v i stode d e n Dag i fuld Tillid og K æ rligh ed til hinanden, gav Gud os at leve samm en i næ sten 25 A ar m ed vo re kæ re B ørn : Johanne, Poul og E rik . S e v e r i n B in ­