NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

85

væ re sam m en i 8 ly k k elig e D age! Men saa kom jo A d sk illelsen , og al U roen og Æ n gstelsen ven dte tilbage, da A ls b lev taget. Ja, det v a r en tung og trist Somm er og je g saa ik k e V id eb e ch igen fø r i N ovem ber. Da fik je g at vid e, at h an sku ld e fo rflyttes fra Køge til A arh u s og fik saa L o v at rejse derned samm en m ed V ilh elm fo r at sige F a rvel. Jernbaneturen og den lan g­ tru k n e D ilig en cek ø rse l fik da endelig en Gang Ende, n u b egyn d te M øllerne, de spredte Huse og endelig holdt v i u d en fo r »N o rske L ø ve« . D er stod V id ebech og m od ­ tog o s! h v o r d ejligt at m ødes igen! E fter F ro k o st gik v i en y n d ig T u r ud til GI. K ø gegaard og ind i Kirken og k om saa h jem — træ tte og sultne — til »Norske L ø ve« , h v o r V id eb e ch h avd e bestilt et nydeligt M iddags­ b o rd d æ k k e t: Su ppe, F isk , Andesteg, Budding og Frugt, R ø d vin og R h in sk v in ; vi v a r saa m untre og glade, som om v i ald rig sk u ld e skilles og dog slog Afskedstim en snart og den lan ge D iligen cetu r begynd te igen. V ilhelm v a r v e d M iddagen i sit bedste L u n e, saa munter og m o rsom . — Jeg h ar senere tidt tæ nkt, at hans spøge­ fu ld e og fo rfrisk en d e M aade, fo ru d en hans D ygtighed og O m h u som L æ g e, vist h ar bidraget til at gøre ham saa elsket i h an s store P raxis. Jeg sk u ld e d o g h ave den Glæde endnu en Gang at b esø ge V id e b e c h i Køge. D. 11. D ecem ber skulde der væ re A fsk e d sfe st og B al fo r Regim entet; m in Svi­ germ o d er vild e rejse derned og je g var buden med, m en m aatte ik k e kom m e. D a V id eb ech blev saa b e ­ d røvet derover, p laged e je g F a d e r saalænge til jeg fik L o v , m en tæ n k te : n u v il D u overraske ham ! Søndag d. 11 . D e cem b e r h o ld t D iligen cen saa igen udenfor »N orske L ø ve« , je g try k k e d e m ig saa langt ind i K io - gen som m uligt og lo d ham m odtage sin Moder først,