NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

79

og sorte S tu d en terh u er og — m ellem dem — de h ø j­ rød e L a k a je r, der b ø d F o rfrisk n in g er om. Mange a f os h avd e det In tryk, at H ofdam ern e og Cavallererne fandt, at det v a r et u p assen d e »Overfald«, m en D ron­ n in gen lo d til at væ re glad fo r T alen og v ar henrivende ven lig m o d Alle. Jeg gik m ed en smuk, no rsk Student, T h o rsso n , og v i h a vd e den L y k k e at væ re m ellem dem, der k om D ro n n in gen saa næ r, at vi fik et H aandtryk og et ven lig t Sm il. — N aar m an har læst hendes Brev- v ex lin g m ed P e t e r R ø r d a m , ved m an jo , hvad der b o ed e i h en d e a f F æ d rela n d ssin d og K jæ rlighed til sine M edm en nesker. — R ø rd am v a r jo en saa mæ rkelig P erson ligh ed , at m an ald rig glemm er ham . V i kørte tidt op til L y n g b y og hørte ham og vare til Alters hos ham , h an v a r s a a l e d e s m ed i den Handling, at det var, som det v a r første G ang han udførte den, saa fri fo r alt van em æ ssigt. I Stue har je g kun væ ret sammen m ed h am e n G ang, det v a r h os K øster og Caroline, da de v a r n yg ifte; h an sad og talte m ed dem og F a ­ der og M od er i den ene E n d e a f Stuen, i den anden sad je g m ellem nogle un ge Piger, vi talte om mit nær- -v fo restaaen d e B ru llu p og je g sagde, at je g havde kun sat e n B etin gelse i Æ gtesk ab sk o n tra k ten : at jeg ikke vilde h a ve S kæ n d ! R ø rd am flyttede sin Stol hen til os og sag d e: »Det m aa je g h øre! det var meget fo r­ langt, v il D e ik k e h a ve S kæ n d ?« »Nej, fo r det h ar je g k u n ondt af!« »Hm ! — je g tro r ik k e, De slipper fordet— lad os tales ved senere.« Men je g slap h eld igvis fo r Skæ nd! Sidste G ang je g hørte R ørdam , var ved m in elskede B ro d er A x e ls B egravelse. M ine B rø d re og m in Søster Helene var .jo saa