NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

71

T rin es F in g re g a ar ik k e læ n ger saa let over T an gen ­ terne, og den O ttiaariges Stemm erester er k u n lidet lystelige at liø re, k an je g tro, naar han endnu en en­ kelt G ang o vertales til at røre dem . Men endnu er skøn Sang os en G læ de og helt u d d ø d i Fam ilien er den ikke. — E fte r 23 A ars O p h o ld i Sto ckh o lm er v o r Søn O lu f igen h er i B y e n og n aar han er fri fo r sin F o r ­ retning, k an h a n syn ge S ch um an n , Scliubert, B rahm s og — Ju liu s Steen bergs sidste 3 fra i Aar, saa vi ikke m ed V em o d d væ ler i F o rtid en , m en er glade i Nuet. D et S vu n d n e k om m er altid til at staa i et eget idealt S k æ r og der er noget saa skønt i den trofaste Om hu, h v o rm ed De, kæ re F ru e , h ar bevaret M inderne fra hine D age, at den gam le Sanger, (som ikke er Spor a f P ro fe sso r) k u n m ed disse fattige L in ier siger Dem en h jæ rtelig T a k . D eres æ rbødigst hengivne Julius Steenberg.

D a B ed stem o d er v a r død, flyttede Tante Sophie, dei h a vd e væ re t gift m ed B ogh an d ler A. L und, med sine to søde Sm aap iger, Henriette og Johanne Lun d, samm en m ed O n ke l T h e o d o r. De boede en T id saa yn d igt p aa Ø sterb ro i et a f de gam le Steder ligefor Søerne. T an te Soph ie v a r egentlig vo r eneste fo rtro ­ lige V en in d e og v i sku ld e altid m eddele hende Alt om v o re G læder. I samm e Sted b o ed e den Gang Maleren

Roed med