NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

69

hviskede Phister til F a d e r : »H vad syn es De om d e n Arie, W a n s c h e r ? h u n k u n d e, Gud hjæ lpe mig, ligesaa godt h ave sat det i A d resse-A visen !« N ej, d er v a r i O p e ra e n Ingen — undtagen Schram og fo r m ig — tild els k u n — K am m ersan ger Hansen, der gjo rd e vid e re In d tryk . D a du kked e pludselig Ju­ lius Steenberg o p ! I B egy n d e lsen a f 50erne h avde F a ­ der h ørt en Stud en t Steen berg synge og var saa b e ­ gejstret over den dejlige, friske K lang i hans Stemm e, at han lo d S teen b erg syn ge fo r dem , der h avde m est Indflydelse v e d T h ea tret dengang, Johan L u d v ig Hei- berg og F ru H eiberg, og saa k om Steenberg da til S ce ­ nen. V i v a r n atu rligvis stæ rkt interesserede i hans D e­ but, som v a r Jo sep h i M ehul’s O p e ra : »Joseph og hans B rødre« . Jeg k a n saa tyd elig se ham fo r m ig, i det præ gtige, gu ld in d virk ed e B ro k ad e og høre den betagende K lan g i h an s Stem m e: D en sm u kke, slan ke S k ik k else — han v a r kun 26 A ar — den v id u n d erlig e Stemm e, hele den indtagende P erson v a r jo som en A ab en b arin g a f Ungdom og Skøn hed. V i fo rsøm te h eller ingen L ejligh ed til at høre ham , i: » Jæ gerbrud en «, »Hans Heiling«, »Mur­ m esteren«, » E lsk o vsd rik k e n « , »Den hvide Dam e«, »Mar­ tha« o. s, v .; ligesaalid t som p aa de »sm aa K o n cer­ ter« i »Hotel P h øn ix« , h v o r v i første G ang hørte Heines og S ch um an n s D ich terliebe : »Im w u ndersch ön en Monat Mai«, »Die alten b ö sen L ieder« o, s. v. til Em il H artm anns vid u n d erlige A ccom p agn em en t det var uforglemm eligt! D a h an v a r død , stod der om ham i »Berlingske Tidende« bl. a.: »Julius Steenberg v ar en Kunstens M ed sin Y n d e st og G unst P h a ra o m ig overvæ ld er.