NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

62

lige, m orsom m e P e rso n og h en d es S k ø n h ed indtog m ig fo r alle T id er, og L o u ise og je g delte alle et B ad elivs » un gdomm elige G læ d er og Sorger« saa trofast, at vi ere h ievn e som S ø stre fra den T id . Jeg h ar saa m an ge lyse M inder fra F ø h r. D agen b egyn d te m ed de vid u n d erlige B ad e; det v a r saa m o r­ som t, n a ar B ad evo g n en lan gtsom t k n irk ed e ud gennem Sandet og K u sk e n sagde sit: »Mann to!« dejligt at blive sk y lle t o ver a f B ølgern e og saa kom m e hjem m ed A p petit til F ro k o ste n og » Z u ck erzw ieb ack en « ; m o rsom t at sidde ved table d ’hote og om A ften en danse i »Die E rholu n g« . V i B ad egæ ster brugte m eget at leje den lille D am p baad , faa det lille M u sikkorps m ed om ­ b o rd og en M a d k u rv; vi vare p aa m en klarest staar d og fo r m ig en S ø n d agstu r til i det skønn este S om m ervejr; D am p eren k u n d e ik k e gaa ind til K ysten , selv ved F lo d tid ; saa v i b lev roede ind i B aad e. D er laa den lille 0 m ed sine h vid e S an d ­ klitter; p aa B red d en v a r — tro r je g n o k — alle Ø en s B e b o e ie k om m et samm en fo r at se de m an ge F r em ­ m ede og høre p aa M u sik k en ; vi arbejd ed e os op i K litterne, sam lede B ræ n d sel og tæ ndte B aal til v o r K ed el og h old t et m untert C a ifem a a ltid ; vi fo rsin k ed e os en D el og da vi skulde gaa i B aad en , v a r E b b en b egyn d t, de unge K arle b a r os da derud og B aad en e gled saa afsted m ed os — M usikken spillede en sm el­ tende Melodi, der den G ang b lev sunget til H ein es: D u h ast D iam anten und P erlen, det vu ggen d e A c com - p agn em en t p assed e til A areslagen e, og inde paa K ysten stode de unge Am ron ?P iger i deres m ørke S ø n d a g s­ puds og sk ygged e m ed H aanden fo r d e n syn k en d e S o l; saa gik de lan gsom t op fra Stranden og fo rsvan d t i K litterne.

Sylt og Halligerne ;

Amroir?