NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

61

naar vi fik Lov at gaa ned til Værten, Conditor Grand- jean, med Huslejen; hans Kone var saa venlig og man blev trakteret med Iskager — og den yngste Søn, Axel Grandjean, der kun var en lille Dreng, sad i sin brune Bluse med Læderbælte om Livet og spillede saa yndigt for os. Han er jo senere blevet en fin Komponist, og naai Johanne nu spiller den yndefulde Suite, der hedder »Den lille Havfrue«, mindes jeg hans smaa Hænder og tænker, at det er, som havde den lille, bluseklædte Fyr siddet paa H. C. Andersens Skød, mens Digteren læste sit vidunderlige Eventyr for ham; saa fuld af Ynde, af Bølgesang og rislende Vand, af Kærlighed og Smerte er den Musik. I de fleste Mænds Erindringer spiller jo Studen- teraarene en stor Rolle — jeg kan sige at foi mig havde Aarene 1855— 59 stor Betydning, saa mange ny Indtryk modtog jeg og saa havde jeg jo endda den Lykke: ikke at skulle tænke paa Embedsexamen. Vi havde altid haft livlig Omgang med Collins, Drewsens, Linds og Hornemanns, men nu kom vi til at bo i Hus med Assessor Collin, gift med Augusta Poetzold, skraas overfor i Præstegaarden boede Auditør Lind, gift med Louise Collin , i Amaliegade boede — foruden den gamle Gehejmeraad Jonas Collin, gift med Jette Hornemann (Enke efter Michael Gottlieb B ir c h n e r ) — desuden Conferentsraad Adolph Drewsen, gift med Ingeborg Col­ lin og i Dronnings Tværgade boede Etatsraad Edvard Collin, gift med Jette Tybjerg — det sidste for mig det bedste, da jeg nærede et sandt Ungpigesværmeii foi Datteren, Louise, (senere gift med Viggo Drewsen). Tante Jette, Louise og jeg vare to Somre en Baderejse til Føbr. Tante Jettes moderlige Omsorg, hendes liv