NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

59

derne — men nu var det jo ikke Faders. Samme Jo­ han havde saa mangen lykkelig Aften hentet os fra Selskab, Bal eller Teatret, selv naar vi havde Vogn var Johan med, og aldrig var han gladere, end naar han skulde »hente a’« som han kaldte det, og han for­ talte det straks til de andre Folk. At sidde i sit bedste Puds mellem de andre Tjenere og Piger, og bagefter sidde hos Kusken eller staa bag paa Tjenerbrædtet, var ham en Fryd. Saa var vi rullede ind gennem Porten, der drønede under os. I Dagligstuen sad Mo­ der ved den store, hvide Kamin og ventede paa os — længere end til Kl. 2 maatte vi aldrig blive — og saa skulde vi fortælle om, hvordan vi havde moret os! var der noget extra, maatte vi ogsaa ind til Fader og for­ tælle ham lidt, han gik altid tidligere til Sengs. — Ja, hvor havde vi været lykkelige! »af Lykkens Vinge baaret og vugget af den lune Sommervind!« Mon det skulde blive lige saa dejligt i Bredgade? Ak ja ! nu skulde vi bort! — men — vi var jo Alle raske og friske — den kære Jomfru Berg skulde følge me(i os _ j a, endog Johan skulde beholde sin gamle Function: »at hente a’«. I Bredgade var der endnu lyst Kongens Nytorv laa i nedgaaende Sols Belysning, den skinnede paa Sandstens Figuren paa Thotts Palæ den Figui Janus — betragtede vi senere mangen Gang! — Stuerne var lyse og venlige og vi maatte hvert Øjeblik foilade Udpakningen og kigge ned paa Gaden. Bredgade laa den Gang i fornem Ro, uden Butikker, Sporvogne og Arbejdsvogne. Vilhelm og Oscar, men isæi vor lil 6 Broder, Axel, morede sig over alt, hvad de saa. Axel var dengang saa betaget af H. C- Andersens Eventyr,

i