NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

med Gade var vi mere bons camerades. Hans lige­ fremme, joviale Væsen, (om hvilket Ju l i u s St e en - b e r g i »Muser og Sirener« skriver: at Gade forekom ham som Indbegrebet af ægte, dansk Kunstnerhygge­ lighed) gjorde os saa frimodige over for ham og al­ drig blev han vred; jeg husker, naar han sad foran et Spejl inde i det vi kaldte »Drengenes Stue«, indhyllet i et stort, hvidt Lagen medens Sofie klippede hans vældige »Basseliaar«, at vi tog de afklippede Haar op i store Totter og dængede ham til dermed, han sad ganske rolig og lun og taalte det, men paa en Gang raabte han: »Ja, jeg skal lære Jer!« Og løb efter os — vi flygtede leende ud i Haven, d e r t ur de han ikke forfølge os i sit hvide Skrud. Ja, vi elskede Gade, og var derfor jublende glade, da han vilde spille med i .en lille Komedie, vi vilde spille til Fordel for en fattig Familie, det var: 11—18—35 af Henrik Hertz. P e r s o n e r n e : Md. Sivertsen...............................Sofie Gade Louise, hendes D a tte r .............Clara Haitmann Mille, hendes Søsterdatter . . . Wilhelmine Wanscher Ghr.Riisberg, Milles Forlovede. Emil Hartmann Ernst.............................................. Carl Hartmann Fru Somm er...............................Nanna Wanscher Torrebæk, Skolebestyrer . . . . Niels W. Gade Der stod først en lille Strid mellem Emil og Carl, der Begge hellere vilde spille Elsker med Wilhelmine end med Clara, men Emil gik som sædvanlig af med Sejren og Carl revancherede sig ved at tale med tysk Accent, hvilket der ikke var den fjærneste Grund til. Jeg, der jo ogsaa gærne vilde være »ung og yndig«, trøstede mig med, at jeg havde én Scene allene sam