NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

35

ninge 1—2. Del Pag 66. Til en Bedstemoder fra Børne­ børnene. Det var nu ikke saa lige en Sag at rejse den Gang! — Der var jo ikke Jernbane og langt mindre Automo­ biler. Nej, vi skulde køre hele Vejen i en Wienervogn. Rejsen var for os Børn en stor Begivenhed og en uendelig Fryd. Vognmand Lorcks Kusk, som vi fra mange andre Ture havde barnlig Kærlighed til, skulde køre for os og vi skiftedes til at sidde paa Bukken hos ham og saa rigtig den dejlige Egn. Snart kørte vi langsomt op ad Bakke, snart hurtigt ned ad og det morede os at se Landsbybørnene neje, hvor vi kom frem. I den lyse Sommeraften naaede vi Rønnede Kro, der laa lige ved Landevejen. Det var saa morsomt at spise til Aften uden for Kroen og om Natten sov vi sødeligt i de vældige Dyner; at Døren fra vort Værelse gik lige ud til Landevejen, bekymrede os ikke. Næste Morgen kørte vi saa videre og naaede So- phiehøj ved Middagstid. Der er et yndigt lille Billede, malet af Onkel Theoder, hvor man ser os i Vognen og Sopliiehøjs Beboere staaende paa Højen for at byde os Velkommen. Hvilken Overraskelse og Fryd for Mormoder at samles med os! Ved Middagsbordet sang vi saa den Sang, som Chr. Winther havde skrevet og Fader omhyggelig ind­ øvet med os. Jeg kunde den Gang ikke forstaa, at Moi moder havde Taarer i Øjnene — nu forstaar jeg det.