NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

22

og da vi voksede til, var hun til Stede i alle vore Undervisningstimer, hjalp os om Eftermiddagen med Lektier og Spilleøvelser og var, i Faders Fritid, altid tilrede til en Tur med ham eller Aecompagnement. Og at være syg var nu en ren Fornøjelse under hendes kærlige Omsorg og med alle Faders Gaver; vare vi daarligere, end ellers, skulde vi glædes, og vare vi bedre, blev han saa glad, at vi ogsaa ekstra maatte glædes, og naar saa Moder forlod os for at være sam­ men med Fader, vidste hun os saa trygge i vor kære Jomfru Bergs Varetægt. Tiden slog til for Moder til Alt, og dog saa man hende aldrig skynde sig, der var altid udbredt en mild og velgørende Ro over hende. Gæstfriheden var stor hos os! Naar man læser Moders Families Stamtavle og ser, at hun havde Stammoder fælles med Bindesbølls, Hornemanns, Collins og Breds- dorfs — og hører at alle de Familiers Medlemmer, Gamle og Unge, blev modtagne med den største Ven­ lighed, skulde man jo tro, det maatte have taget Tid og Tanker for Moder. En kær Slægtning af mig, Hanne Bindesbøll, har fortalt mig, at hun en Gang, da hun var herovre fra Silkeborg, traf Moder hos Onkel Severin Bindesbøll. Hanne havde sagt »De« til hende, men Moder havde straks sagt: »Jeg hedder Tante Hanne og Du skal sige Du til mig — og Du maa ende­ lig besøge os«! — »Jeg var saa ung og undselig, at jeg ikke havde Mod til at følge Din Moders Indbydelse« tilføjede Han­ ne, »og det har jeg tidt saa inderlig fortrud t«.-------- Ja, hvilken Moder! og hvilken Fader! Fader var jo altid i sin Fritid i Hjemmet, viede det sine bedste Kræfter efter sin virksomme Dag. Jeg tror, at faa Mænd har været d e t for sit Hjem,