NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

19

vor lille By, Stubbekjøbing, fulgte jeg dem hver Gang og overværede Timerne og da de i 1884 havde gen- nemgaaet et Kursus hos Valdemar Price og jeg natur­ ligvis havde fulgt Undervisningen med største Interesse, maatte jeg endog love Forældrene i Stubbekjøbing at lade deres Børn nyde godt af min ny Visdom; jeg corresponderede lidt med Price, der var en meget fin og elskværdig Mand, og tog saa fat. Alle de mange Børn og jeg morede os lige kosteligt; i 1885 gentoges Timerne, der endte med et Afdansningsbal eller rettere Maskerade, thi Børnene mødte — efter at have faaet Tilladelse dertil — i de nydeligste Dragter. Nu gad jeg se den lille By, hvor sligt vilde vække Opsigt! Der er jo Danseundervisning med Præmie til den køn­ neste lille Pige, Biografteatre o. s. v. i hvert lille Hul af en By, men dengang maatte vi — paa Opfordring — rulle Gardinerne i vor Stueetage op, at Alle kunde se den Herlighed udefra; Blikkenslageren, der ogsaa spillede Bas til Ballerne og Komedierne, bad om han maatte spille for os, for at se den Stads og lagde Te­ atersalens lille Gassol ind i Dansesalen af lutter Tak­ nemmelighed; Barberen, der spillede paa Horn, tilbød gratis Musik for ogsaa at komme med til den sjældne Fest og da j e g havde bestilt to Violiner og det sam­ lede Orkester satte i med Riberhusmarchen, var der næsten ikke til at være i Stuen, og vi maatte anbringe Musikanterne i Entreen foran den brede Dør. Ak ja! det var glade, uskyldige Dage! Videbecli morede sig altid over den Glæde alt Sligt voldte Børnene og mig om han end ikke var med til noget Arrangement, und­ tagen ved Juletid, som han elskede at gøre festlig og højtidelig for os, og hvor han søgte at glæde os paa alle Maader.