NannaVidebechMinderFraMinBarndomOgUngdom

18

Gang talte med Oehlenschiceger, der bøjede sig venligt ned til mig og spurgte: »Kender Du mig fra Alladin?« Kl. 4 stod Middagsmaden paa Bordet og Ordet var frit, undtagen naar vi kom med Sladder, det indbragte os altid et mildt bebrejdende Blik fra Moder og Fader spurgte: »Har I s e l v hørt det? — eller været til Stede ?« Saa tav vi stille, meget flove. Kl. 5 skulde Stuen være udluftet, Tæppet og Lam­ pen paa Bordet, Bøger og Linealer være fremlagte, for saa kom vor kæreste Lærer, Harald Rasmussen, og fra 5—7 var i Aande, navnlig naar det var Historie, Dansk eller Litteraturhistorie, som var hans Ynglingsfag. De kæreste Timer var i min Barndom dog — ær­ lig talt Dansetimerne, som jeg glædede mig til hele Ugen; vor første Lærer, en Hr. Bentsen, havde sagt til Fader og Moder, at jeg havde saa gode Anlæg for Dansen, at han syntes, de burde sende mig til Ballet­ skolen. Et af v o r t Hjems Børn i Anno 1846 paa Bal­ letskolen! Hvor rent utrolig! Men je g fortvivlede, jeg havde jo set Prices paa Hofteatret og Børnedansene i »Elverhøj«! Dog, jeg trøstede mig snart og med den største Iver øvede jeg mig paa Battement, Chassés Glis- sader o. s. v. og jeg følte mig saa glad og stolt, naar Hr. Brodersen kyssede mig paa Panden og sagde: »Godt, min laie Pige!« Jeg kan saa tydelig se ham komme i den elegante, brune Kjole med Guldknapperne, det sirlige Lmned, de lyse Handsker og de lakerede Sko efterfulgt af York, med Violinen skjult under en kort Kappe, jeg kan høre York stemme Violinen og jeg kan endnu føle mit Hjærte banke af Glæde og Forventning. Ja, min Kærlighed til Theater, til Dans og Musik har jeg bevaret hele Livet igennem. Selv naar mine Børn gik til Dans hos de omrejsende Lærere, der kom til