NFSGrundtvigsLivOgGjerning

85 øvrigt har en dyb og rigtig Opfattelse af den sto re Brites Sørgespil, der for ham som for selve R om an­ tikerne staar som det, der overgaar alle andre, frem- gaar af den K arakteristik, han i Indledningen til Prøven a f »Bruden fra Messina« giver af M odsæ tningen imel­ lem den antike Skæ bnetraged ie og dens nyere E fte r­ ligninger p aa den ene Side og d e t m oderne D ram a p aa den anden, hvor han atte r fremdrager Ham let. D e t antike D ram a staar for ham som R ealisationen af den højeste K u n s t , og »Bruden fra Messina« er i hans Øjne »et sand t P roduk t af den gam le Kunst, saa vidt som et saadan t nu er muligt. D en ubøjelige Skæ bne frem træder her i frygtelig Kamp med den livfuldeste Tilværelse, og denne forgaar med en saa høj Rolighed, at ingen K lagelyd høres. E n overjordisk Glans om straaler Gestalterne, selv naar de staa i en Skygge, der vilde hylle sædvanlige Figurer«. E r det saa, som Schiller siger i Fortalen, at den højeste Ny-- delse er G em y ttets F rihed under alle K ræ fternes levende Spil, da maa dette D ram a næ sten helt igjennem unde os den højeste Nydelse, thi uag tet den stæ rk este S y s­ selsæ ttelse af enhver Kraft, uag tet den høje Interesse, vi føle for de frem trædende Figurer, se vi dog deres U ndergang med samme Rolighed, som de selv. »Men«, spørger han saa, »skulde denne rolige Nydelse virkelig være højere end den, os skjænkes af D on K arlos og Karl Moor, af P igen fra Orleans og ham, som er over dem alle, af Hamlet?« H an »bekjender ren t ud, a t det for og hos mig ikke er saa«, og beg runder denne sin Opfattelse ved at henpege p aa Væ sensm odsæ tningen imellem den Tilværelse, der frem træder i d et antike og ' o