NFSGrundtvigsLivOgGjerning

var Trang til et saadant Skrift, thi det ligger i Sagens Natur, at den herskende Opfattelse af Kristendommen ikke var gunstig for en simpel, naturlig og hjærtelig Forkyndelse, saa at man vel kunde have Vejledning behov, og en saadan, der fuldstændig svarede til Tidens Krav, gav denne Bog. Bastholm var ikke blot af Naturen en veltalende Mand, men han havde tænkt alvorlig over Sagen, og hans Bog er paa sin Vis i mange Maader ypperlig, for saa vidt som den udtøm­ mende sætter den Veltalenhed i System, som der under de givne Forudsætninger kunde være Tale om, en, som N. M. Petersen siger, »ved Studium erhvervet Færdighed, idet Præsten ligesom Skuespilleren, men naturligvis som et højere og ædlere Væsen, skal ud­ føre en Rolle, som han selv har skrevet (eller laant) og tillige har studeret«. Som fielhed giver den os et godt Fingerpeg i Retning af, hvor Tidens Strøm bar hen, ikke blot ved den smaalige Opmærksomhed, der hel­ liges alt det udvortes :), men først og fremmest derved, at 13 *) Den kulminerer i Kapitlet om Gebærderne, hvor det hele bliver til ren Karikatur: »Man maa hverken aabne Munden saa meget, at Tænderne blive blottede, ikke heller knibe Læberne for meget sammen, begge D ele ere Mangel paa Opdragelse. At op- blæse Kindbakkerne, at bide paa Læberne og imidlertid standse i Talen, at slikke sig om Munden eller at vride den til den ene Side ere saadanne F ejl, som letteligen kan opvække Latter endog hos de Tilhørere, der ikke gjærne le. A t harke eller spytte ofte er baade væmmeligt og mistænkeligt, man tror sæd­ vanlig, at Taleren imidlertid leder efter, hvad han vil sige. I Besynderlighed maa han vogte sig, at han ikke overspytter enten sig selv eller nogen af de omkringstaaende Tilhørere; denne Forseelse kan forebygges ved i Tide at bruge Tørklædet, dog uden at Talen derved bliver mærkelig afbrudt. — Haanden op­ hæves, naar man taler om høje, ædle og værdige Ting eller om