NFSGrundtvigsLivOgGjerning

193 Dom, som hørtes i alle Selskaber og Samtaler, og som, hvorledes end Meningen for R esten var om Bogen, enstemm igen gik ud paa, at Hr. G. havde vist en A d ­ færd, der sømmede sig snarere for en kaad D reng end for en kristelig Religionslærer, idet han til T rods for den almindelige Mening havde søgt at nedsæ tte saa mange af M enneskeslægtens ypperste. Isæ r oplevede den ved A lder og F ortjenester lige ærværdige Bastholm den Fyldestgjørelse, at alle Landsmænd ligesom med én R øst udtrykte deres retfæ rdige Harme over den ham beviste Fornæ rm else . . . Til de Velyndere, som Hr. Gs. Krønike ved disse Egenskaber m aatte erhverve sig, kommer endnu et mindre Antal af saadanne, som, besjælede af samme intolerante Iver som Forfatteren, mene, a t der vises K ristendommen en T jeneste ved at nedsæ tte og fordømme den nyere Tids Oplysning og ved at tilbagekalde d e n g o d e g a m l e T i d , da F o r­ nuften, fangen under T roens Lydighed, sjælden opløf­ tede sin Stemme i Religionsanliggender, og naar den gjorde det lidt for dristigen, snart ved Kæ tterstraffe blev tvungen til a t begive sig til Ro. Iblandt disse Ivrere findes ej sjælden nogle, som ellers udgjøre en anden Klasse, jeg mener dem, der efter at have ud- tøm t Vellystens Bæger til sidste D raabe, slaa sig fra Verden og finde det mageligst nu at vise Omvendel­ sens F rug ter ved A fsky for V e r d e n s Børn, hvilke de da gjærne i deres blinde Harme sammenblande med L y s e t s . Saa m eget nu end vor Forf., hvis Vandel sikkert ej beskæmm er hans hellige Embede, vil skamme sig ved alle disse Læ seres Sam tykke, saa er det dog, saa vidt R ecensenten ved Erfaring og Slutning har Fr. W. Horn: Grundtvigs Liv og Gjerning. 13