NFSGrundtvigsLivOgGjerning

af Avgu stenborg mandelig droges med Svensken, et tredje med samme Farve Jyden Buhi og adskillige andre danske Søhaner«. Hvad der bevirkede, at Verdenskrøniken vakte en saa overordentlig Opsigt, at Oplaget slugtes paa nogle faa Dage, var imidlertid ikke i og for sig saa meget det strængt lutherske Stade, Forfatteren indtog, som de »Skuds- maal paa g raat Papir«, han ud fra dette uden Skaansel gav ikke blot bestem te R etninger i Tidens aandelige Liv, men ogsaa med Navns Nævnelse vore dalevende Digtere, T heologer og andre navnkundige Mænd. Disse Udtalelser vare af den Beskaffenhed, at Bogen faldt ned som en Bombe i den ellers temmelig stillestaaende og søvnige Læ severden, og »af alle saakaldte »fornuf­ tige Folk« agtedes hverken for mer eller mindre end et hadefuldt Nidskrift, hvis flydende og ikke uvittige Stil kun gjorde d e t mere giftigt og grueligt«.1) F o r at forstaa den Virkning, Bogen gjorde, er det nødvendigt at have e t Indtryk af disse personlige Dommes K arak­ ter, der skurrede saa stæ rk t i Tidens Øre, men som Eftertiden gjennemgaaende har kjendt for gyldige, og vi skulle derfor anføre enkelte af dem. Om B a s t h o l m hvis talrige Skrifter længe havde staaet og til Dels endnu stod i stor Anseelse, hedder det: »Hans Synsmaade for det aandelige var denne: Sandhederne om Gud og Dyd og Evighed ere Menneskets nødvendige Lede- stjæ rn er; e t klart Øje kan selv opdage dem, men de klare Øjne ere faa og vare fordum end færre, d e r f o r var og er en skreven Aabenbaring højst ønskelig og

b Kirkespejl S. 331 .