NFSGrundtvigsLivOgGjerning

1 5 8

flere nordiske D igtninger fra hans H aand end den om Volsunger og Niflunger, som tilfældige Om stændigheder have forsinket, men som hele Sommeren har ligget næ sten færdig til T rykken. »Vil nogen spørge«, tilføjer han, »hvi jeg saa hurtig forlader d et gamle Norden, hvor jeg dog gjorde A nstalter til et saare varigt Op­ hold, da tilstaar jeg frit, at d et hverken er, fordi jeg tror, at Billeder fra Hedenold ere ulystelige, eller fdrdi jeg erkjender mig under andre Om stændigheder udyg­ tig til at give saadanne, men fordi en K risten i nær­ væ rende T id maa have vigtigere Sysler end a t tolke Syner, som i en saa upoetisk T id de fleste maa gabe over, og som ej kunne bidrage synderlig til Sjælens Frelse, der trods al L a tte r af den nedsjunkne og for­ vildede F lok dog stedse maa væ re det, en kristelig Skribent næ rm est har for Øje«. Hvad det kristelige angaar, da er det klart, at han nu vidste, »hvad han skulde tro og gjøre, hvor K raften var a t finde, og hvis Æ ren skulde være«, men de Rim i »Nytaarsnat«, som fulgte efter Fortalen, kunde vel, som han siger i den Efterskrift, hvormed han ledsagede dem, da han senere optryk te dem i »Kvædlinger«, »lært en ret opmærksom Kristen, hvad jeg m aatte lære i en haardere Skole: at man kan vide meget, som man hverken føler eller følger, eller dog kun h alv t; thi Rimene vise, a t jeg endnu lagde megen Væ g t paa T roen af den G rund, at den er den eneste Rod, hvoraf e t aandeligt T ræ med liv­ lige Safter, med stæ rke Grene og dejlige F rug te r kan t i m e l i g opvoxe — at Bekymringen for Sjælen og dens evige Salighed, min egen og Næstens, var endnu hel ringe, men min L y st til at tækkes Verden endnu