NFSGrundtvigsLivOgGjerning
* 5 6
Derfor skal min Sang nu ene tone til hans Pris, som steg fra Himlen ned, som os vilde med vor Gud forsone, skjænke os en salig Evighed.
I Fortalen, som han i Forening med D igtene be tegn er som Fortalen til sit egentlige Liv, hedder det: »I flere A ar har jeg ag tet K ristendomm en for Guds um iddelbare Aabenbaring ved sin enbaarne, og dog har jeg vovet ret som for at redde dens Sandhed at spænde den i menneskelig Menings A a g x). D e t faldt mig endnu stedse for tung t at tage Fornuften fangen under T roens L yd igh ed , jeg vilde selv udgrunde, h v o r f o r K ristendommen var sand , og selv da jeg er- kjendte Umuligheden heraf, ko stede d et mig dog Over vindelse offentlig at bekjende, jeg ej om det usynlige havde nogen V ished, som var min egen. Skjønt M enneskets F ald længe havde væ ret mig k lart, og skjønt jeg ikke vidste noget andet Middel til Oprejs ning end K ristus, forargede hans Forsoning mig dog paa en Maade, fordi jeg ikke kunde finde noget i min G rublen, som lignede den . . . . V ed Guds Naade h ar jeg nu bøjet min Fo rstand s H ovm od , og nu fore kommer d e t mig ubegribeligt, hvorledes man kan tro, at K ristus var mere end et Menneske, og dog ikke tro hans Læ re, blot fordi det er hans, da vi ved at fordre andet Bevis af os selv som T roens Betingelse forud sæ tte, at vi anse os i d et ringeste for lige saa kloge som han. D ette udelukker ingenlunde Grublen, men
1) „Fremfor alt i min Afhandling om Religion og Liturgi“,, tilføjer han i en Note, „hvor imidlertid Digteren var adskillige Aar forud for Mennesket“.
Made with FlippingBook