NFSGrundtvigsLivOgGjerning

E j vil jeg m ig forvoven m ed dig m aale: d et blege L ys i N a tte n h a r sit H je m ; m en ald rig dog i S trid d et traad te frem om V arm e og om G lans m ed Solens S traale. Som T rygvason du est i N o rd e n baaren, m en v en d te aarie dig, som han, m od Syd, og h vor du gik, d er sm iled liflig V aaren, og h v ert d it K v a d var lig t en -G uddom s L y d ; som O laf du igjen m od N o rd dig vendte og skued K ra fte n m ed din d y b e Sans; du vakte den, m en k læ d t i S ydens G lans, og stu nd um ej sig selv i sig den kjen d te. T h i g rib er jeg, o S k jald ! de stæ rke Stræ nge, og m ange ræ d d es for den h u le L y d ; m en L y d e, som fra N o rd en s G ravhøj træ nge, ej sm elte kan, som T o n ern e fra Syd. O g vovede jeg S træ ng en at nedstem m e, og dæm pede jeg R ø ste n s h u le K lan g , bety d n in g løs da b lev m it L iv, m in Sang, th i ik k u n d y b t i N o rd en jeg h a r hjem m e.

Det betegnende for »Optrin af Kæmpelivets Under­ gang i Nord«, der som bekjendt i en Række løst sammenknyttede Scener eller »Samtaler« skildrer »Om­ styrteisen af Asers Templer i Danmark og Kristen­ dommens sejrende Indtog med det vajende blodige Kors­ banner«, er just den Kraft, hvormed Digteren griber i »de stærke Strænge«. Til Trods for den løse Form er den poetiske Virkning, disse dramatiske Optrin øve ikke blot i det enkelte, men ogsaa som Helhed, dyb og mægtig. Handlingen antager paa mangfoldige Steder et ægte dramatisk Sving, Karaktererne ere yp­ perlig individualiserede, det hele giver i et malmfuldt, kraftig tonende Sprog livfulde og farverige Billeder af den Tid, Digteren har villet skildre. Vel klinger der, hvad der da ogsaa er fuldt i sin Orden i en Frem-