NFSGrundtvigsLivOgGjerning

135 de betydningsfuldeste Optrin af Nordens Helteliv fra den Time, da Asamanden Odin inddrog i Nord, indtil den Stund, da Palnatoke stræbte forgjæves i Jomsborg at fængsle den flygtende Kraft og rejse et unedbryde­ ligt Tempel for de styrtende Aser. — Dette Kraftens Krampetræk i Dødsstriden har jeg alt søgt at fremstille i dramatisk Form for der og i Fremstillingen af Gude- livet at have de to Punkter faste, mellem hvilke jeg maa bevæge mig. Jeg anmærker det her for at være aldeles uskyldig, hvis nogen skulde faa den daarlige Tro, at jeg i hint Optrin har villet give et Sidestykke eller Modstykke til en Oehlenschlagers mig end ukjendte Drama1)«. I Følelsen af Tidens Usselhed mener han, at »vi nødes til at søge en Kreds, hvor Øjet kan styrkes og frydfuldt bevæges, hvorfra vi kunne oplivede vende tilbage og gribe ind i vor Tidsalder med et Mod og en Tillid, som om det svundne kunde gjenfødes. . . . Tidlig vendte mit for Nutiden gruende Øje sig længselsfuldt, anende mod hine herlige Mindes­ mærker fra Islands Arnesteder, og fra den første Time, det begyndte at oplades for Aanden i de dunkle Kvad og vanheldede Sagn, var det mit e n e s t e Ønske at kunne dele Synet med mine Landsmænd-. . . Naar jeg derimod troede at se Nutiden hærde sig imod et­ hvert Indtryk, det næste Øjebliks Vindpust ej kunde bortvejre, og hurtig vende sig bort fra hvert Syn, der ej var dens eget Billede, var jeg nær ved at fortvivle, men hint Ønske blev T r a n g : vilde jeg friste mere end Plantens Liv, da maatte jeg træde i Kamp mod alle

l ) O ehlenschlagers P aln ato k e u dkom i M arts 1809.