NFSGrundtvigsLivOgGjerning

99 sin sælsomme Blanding af de forskjelligste endnu ikke til Enhed sammensmeltede Elementer danner et højst interessant Led i Grundtvigs Ungdoms-Produktion. Drøftelsen af det liturgiske Spørgsmaal i og for sig er i Virkeligheden det underordnede; Hovedsagen er den indtrængende Undersøgelse af Livets højeste Problemer, som danner Forudsætningen for de Ansku­ elser, han søger at gjøre gjældende i Henseende til det særlige Spørgsmaal, der har drevet ham til at tage Ordet. Trænge vi til Religion? spørger han, og han svarer i sin billedrige, poetiske Stil: »Vi leve i en Dal, begrænset af et uoverskueligt, bølgende Hav. Vakte ved Traditionen og drevne af en uforklarlig Trang ane vi dunkelt, at paa hin Side Havet maa være et Land med skjønnere Væxter og renere Luft — vort oprin­ delige Hjem. Uvilkaaarlig stirre vi did, uvilkaarlig stræbe vi i vore Aandedrag at opfange Luften, der synes at strømme ud fra hint ubekjendte. Herved blive de staaende, som berusede af Dalens Druer eller lænkede til denne Jord ej kunne skue dens Ophør. Herved bleve vi maaske alle staaende, dersom Havets Bølger ej efterhaanden opslugte os; men nu kunne vi ej længere være tilfredse med ubestemte Anelser. Vi forlange Vished. Selv tør vi ikke vove os bort, da vi maa gaa under ved Forsøget, og dog ej vide, om det er os tilladt at forlade Dalen; men tvende Sendebud have vi, P o e s i e n og F i l o s o f i e n , og paa dem bygge vi vort Haab. Poesien svinger sig ud over Havet og taber sig mellem Skyerne. Kun stundum skimte vi den i det fjærne og, vor Stirren uagtet, ville vi dog aldrig opdage andet, end at den er omgivet af en for