NFSGrundtvigsLivOgGjerning

92

sig af Orme og Insekter, udraabte: Deus in nobis! vilde det være den bitreste Satire paa dem selv, og dertil ere de ej engang dygtige, da Bevidstløshed ei­ deres højeste Lyksalighed, og de alt længe manglede Kraft til at anskue sig selv. Uden at trætte mine Læsere med det unødvendige Spørgsmaal, om de tro, saadanne Folk kunne være videnskabelig stemte, vil jeg blot anmærke, at dersom hele Nationen hørte til denne Klasse, da var nærværende Undersøgelse unyttig, men til Lykke have mange endnu ikke naaet den Grad af Kultur, og andre bleve kun ved ugunstige Omstæn­ digheder indbragte i den Vaaning, som Ulyssis Stald­ brødre fordum beboede. Netop dette udgjør Vigtig­ heden af den Paastand, at de studerendes Mangel paa videnskabelig Dannelse er en af Hovedaarsagerne til det Onde, som trykker os«. Den Skildring, han giver af Datidens Studenter, er alt andet end lystelig: »Skulde det være overdrevent at antage, at de tre Fjerdedele af dem næppe kunne skrive Dansk, ej kunne anden Historie end den, hvoraf de i Skolen og ved Universitetet lærte nogle Stumper, ej have andet Begreb om Filosofi, end at det er et slemt tørt Noget, man skal lære til anden Examen, ej vide andet om Poesi, end at det er noget, som oftest Løgn, der rimer sig, eller dog, Gud ved hvorfor, klin­ ger ret smukt, og endelig ej have noget højere Maal for deres Studeringer end i det højeste bedste Karak­ ter til Embedsexamen og derpaa — et godt Embede. Efter Naturen var i det mindste dette Maleri for nogle Aar siden. Maaske er det ikke længere saa, og det vilde glæde mig, men saare meget kunne dog vel ikke Mu­