NFSGrundtvig_1923

88

ingen Tid til at skrive, og Moder véd jo nok, at mine Ind­ vendinger i slige Tilfælde gælder til Vandsbæk. Det være sagt uden at ville dermed fornærme forrige Lise Blicher paa gode Navn og Rygte, om det ellers er Vanrygte for en Kone at have Ben i Næsen og Næser paa Tøflerne. Jeg vil ikke klage, dels fordi det ikke er vidst, at dette Brev faar Lov til at gaa ud uden Censur, og dels fordi jeg, efter som Koner er i vore oplyste Tider, har al Aarsag til at være glad, jeg slipper saa godt, som jeg endnu har Grund til at formode. Dog, det lød vel kønnere, at jeg ret for ramme Alvor takkede for den lille, velsignede Kone, De, kære Moder, har født og skænket mig, og dertil er jeg heller ikke utilbøjelig, naar De kun ikke vil sige hende det igen, da jeg nødig vilde saare hendes Beskedenhed. Ja, kære Moder! Hjertelig Tak for den ærbare, gud­ frygtige og elskværdige Pige, De gav mig til Hustru, og Gud unde mig at leve saa med hende i Medgang og Modgang, i hvad Lykke Gud almægtigste vil os tilføje, at vi begge dag­ lig faar ny Anledning til at takke den Gud, der sammen­ føjede os, og faa stedse mere inderlig Trøst og Glæde af hinandens Selskab! Tak ogsaa, kære Moder! for alden God­ hed og Moderømhed, De i fem samfulde Aar lod mig veder­ fares. Det er ikke efter mit Sind at tale tit eller meget om saadant, men, Gud ske Lov, dog at komme det i Hu og tænke derpaa. Mangen Gang har det smertet mig ej at kunne gøre Dem det Vederlag, De vel ikke agtede for det højeste, men dog kunde behøvet; men jeg har det Haab til Gud, at han dog en Gang i sin behagelige Time vil give mig Lejlighed til at vise, at hvad jeg end ellers er, utaknemmelig er jeg ikke. Nu velsigne Dem Gud! Jeg maa slutte med kærligst Hilsen til Pouline og Jane fra Deres hengivne Søn N. F. S. Grundtvig. Fra 1816 var Grundtvig traadt i et nærmere, meget ven­ ligt Forhold til det berømte Bakkehus; baade Rahbek og Fru Rahbek satte megen Pris paa ham, hvor nøje de end var knyttede til hans Modstander J. P. Mynster. Der findes mellem Grundtvigs Papirer navnlig et meget smukt Brev fra Fru Rahbek og ikke faa hjertelig-fornøjelige