NFSGrundtvig_1923

83 Men han skabte et Rosenflor om vort yndige Fædreland, bragte Liv og Grøde i vort Modersmaal og Folkeliv. Og fortsætter vi i det Spor, han har villet føre os, rejser der sig et levende Mindesmærke paa Kongegraven for ham, som gjorde vel imod Folket, langt mere, end vi kan beskrive, men dog ikke anderledes, end det kan føles,, hvor Dane- kvinden har Hjerte. Mens Grundtvig saaledes tog levende Del i Forhand­ lingerne om de andre Digtere og deres Arbejder, udsendte han selv ypperlige Digtninger. Ved Nytaarstid 1816 udkom hans Nytaarsgave »Hejmdal«, hvori findes Norne-Gæst-Saga og de udmærkede Digte »Til Dana«, »Fædreneaaret«, »Fre­ den«, »Høstgildet« og » E t B l a d a f J y l l a n d s R i m k r ø- n i k e«. Dette sidste er nærmest et* Sidestykke til »Roskilde Rim«. Som han der historisk-poetisk gør en Vandring gennem Roskildes rige Minder, saa søger han her at give Udtryk i Sang ej alene for Jyllands storladne Natur (»Der er et Land saa kosteligt«), men for dets historiske Minder. Navnlig er det jo da Minderne fra Jelling om Vermund og Uffe (»Kong Vermund sad paa Ejderbro«), og Thyra Danebod og Mindet om Ansgar (»Hos Fyrsterne sad tæt i Ring«), han dvæler ved. I 1816 døde de to fromme, gammeldagstænkende Biskop­ per Balle og Joh an Nordal-Brun (i Bergen). Og dem satte han et smukt Mindesmærke i Digtene til B a l l e s og B r u n s A m i n d e l s e . Her kommer han til at kaste Blikket frem mod den Jubelfest, der skulde fejres 1817 til Minde om Trehuat- dredaarsdagen for Begyndelsen til Luthers Kamp mod Pave­ dømmet, og han finder, at Tilstanden i den danske Kirke er i høj Grad sørgelig. Det var godt for Brun og Balle,, »at de sov hen før Jubelfestens Dage! Her tegner kun til slig en Fest, hvor Graad er bedst, hvor Sang er Suk og Klage.« Han slutter dog saaledes; »Dog., Aand, lift bølger, bruser du sa.a mod i Ha ? Lad Ikkun Herres raads! Ej gælder Tegn, ej værger Magt imod lians Agt, og evig er hans ffas-dek 6 *