NFSGrundtvig_1923

58 for kristelige Folk, men mener at skulle lede den vantro Slægt s k r i d t v i s tilbage til Kristendommen, saa den ikke skal kaste sig enten til Pietisme eller ugudeligt Spil med den saliggørende Tro paa Kristum. Grundtvig er selv over­ bevist om, at dette er urigtigt, og at Guds Ord skal høres helt og utilhyllet; men »ingen maa dømme sin Broder i saa- dant«. Han skylder Mynster Regnskab, naar han gør ham det Spørgsmaal: »Hvad er Deres Hjertensmening om Bibelen og Troen paa Kristum?« Han har gjort alt for at faa det besvaret uden at stille det ligefrem. Han slutter Brevet saaledes: »Kære Hr. Mynster! — thi det er De, om De end slet ikke har mig kær — skulde der i Brevet være indløbet Ord, som ikke er tilbørlige, de maa ikke støde Dem, jeg skriver, som det er mig om Hjertet, og skønt mig synes, at jeg ikke griber Ordene i Flæng, kan jeg dog heller ikke med at vælge længe, mindst i Breve, og andre end de, jeg ikke maa bryde mig om, siger, at de ikke er vejede nok. Er det nu saa, da regn mig det ikke til onde, men tro, at jeg ikke har ment det ilde! Og det kan De jo nok tro; thi hvorfor skulde jeg skrive Dem et saa- dant Brev til, naar jeg mente det ilde, ja, hvad skulde givet mig Mod dertil, naar jeg ikke havde følt mig drevet af noget højere end uværdig Nysgerrighed. Nu, Guds Fred, som overgaar al Forstand, forvare vore Hjerter og Tanker i Kristo Jesu, Vorherre!« Da Mynster ikke forstod det dybe Suk i Grundtvigs Brev og slet ikke saa andet deri end en personlig For­ nærmelse, svarede han koldt og overlegent: For 7 Aar siden stod hans Navn under et Digt til Øhlenschlæger, der havde anslaaet Toner, som han ansaa for kristelige. Saa bekendte han sig 1806 med stærke, umiskendelige Ord som Kristen, da han skrev mod Biskop Bojsen. Siden har han udgivet Prædikener og teologiske Afhandlinger og virket ti Maaneder som Prædikant i Hovedstaden, og saa spørger man, om det ikke er Gøglerværk, Modesprog, Hykleri og Løgn, eller om det er hans Hjertensmening. Grundtvig har ikke fundet ham aaben; han ej heller Grundtvig. De »be­ tænkelige« Udtryk, Grundtvig har fundet i hans Prædikener, er misforstaaede. Grundtvigs Venner har indberettet om Prædikener, der var skolerette, moralske Afhandlinger. Grundt­ vig holder altsaa Spioner i hans Kirke, hvilket vilde have