NFSGrundtvig_1923

40

Eksamen, ej veed andet om Poesi, end at det er noget (som oftest Løgn), der rimer sig; ej har højere Maal for deres Studeringer end i det højeste bedste Karakter til Embeds­ eksamen og derefter et godt Embede. — De Raad, han giver mod denne Tingenes Tilstand, har mindre Interesse for os, undtagen for saa vidt som han gør gældende, at Børneskolen og Drengeskolen ikke kan frem­ bringe Videnskabelighed hos Disciplene; det er alene Ung­ domslivet, det kommer an paa, og at Universitetet kan give sine Fostersønner Kærlighed til Videnskab og Kunst, er Be­ tingelsen for en lykkelig Fremtid. Der er imidlertid ogsaa i Ungdommens modtagelige Tid store Hindringer at over­ vinde. Den unge Student »føler sig hendragen til det andet Køn og fastsætter let Blodets varme Strømmen ved Kvindens Smil og egen Nyden som Idealet for jordisk Lyksalighed«. Og bliver det hans Maal at vinde Kvindegunst, vil han maaske snarere finde Videnskaberne skadelige end gavnlige. For Geniet vil imidlertid Kvinden vel næppe blive far­ lig; den dyriske Nydelse kan vel lokke, men aldrig fastholde ham, idet den ikke kan omfatte hans Væsen; og Kærlighed kan vel fængsle, men ikke standse ham, idet den ikke helt kan lukke hans Øjne. Elsker han lykkeligt, flyver han ad den kortere Vej til Maalet, han burde nærme sig med stadige Fjed, og vel vil denne overnaturlige Kraftanstrengelse, denne Rus ophøre, men han vil beholde et Minde, der ansporer ham til Stræben mod den Herlighed, han kun anede, da han troede at eje den. »Elsker han ulykkeligt, da er han ikke mere sin egen, men Skæbnens, og han kan ikke vide, om hans Muskler vil tabe Spændkraften i den uhyre Kamp mellem alt og intet, og han nedsegne som en visnet Blomst paa Werthers Grav­ høj eller ikke. Men overlever han Krisen og vender lig Lazarus tilbage fra Graven, hvor han s t r æ b t e a t s k j u l e s i g f o r s i g s e l v , da vil han føle dobbelt Trang til at stunde did, hvorhen der kun flyves paa det dobbelte Væsens Vinger.« At han ved det sidste har tænkt paa sine egne Forhold, fremgaar af en Bemærkning i Slutningen af Artiklen. Han veed godt, hvor store Mangler hans Afhandling har, men alle fornuftige veed ogsaa, »hvor megen Visdom man bør vente af en umyndig teologisk Kandidat, der prøver Penne i en Afkrog f o r a t g l e m m e s i g s e l v . «