NFSGrundtvig_1923

36 Grundtvigs Forfattervirksomhed: det, han har skrevet om Nordens Oldtid. Han ser i Frejs Elskov til J æ t t e kvinden Gerda en Slags Fald for Guden og i den Omstændighed, at han for denne Elskovs Skyld gør sig selv vaabenløs, et Led i den Række Forsyndelser fra Gudernes Side, der fører til deres Undergang i Ragnarok. Saaledes »svævede dette Old- kvad for hans Øje med høj Betydning«; og derfor maa han gøre Indsigelse imod, at det forflades og udleveres til Grinet. — Grundtvig havde vel ogsaa undertiden en Følelse af, at han ved sit Forhold til Fru Leth lignede Frej i Forholdet til Gerda. Fru Leth stod sikkert til Tider for ham som den, der kunde drage ham nedad, gøre ham vaabenløs og volde hans Undergang. I samme Maaned, som Afhandlingen om Sangene i Edda udkom, udarbejdede Grundtvig en Afhandling »Om R e l i ­ g i o n o g L i t u r g i « , der blev trykt i Fallesens teologiske Maanedsskrift i Begyndelsen af 1807. — Der herskede paa den Tid en vis liturgisk Frihed og en stor liturgisk Mangfoldig­ hed i den danske Statskirke; den Alterbog, der var bleven for­ ordnet i Kristian den Femtes Tid, passede ikke for den nu raadende Rationalisme, og enhver gjorde, som det passede ham bedst. Et Forslag til at rationalisere Gudstjenesten, som Chr. Bastholm var kommen frem med 1783, var blevet henlagt, og juridisk bestod det gamle. Da imidlertid Sansen for og Deltagelsen i den offentlige Gudstjeneste Aar for Aar blev slappere og ringere, troede en og anden, at det maatte kunne hjælpe, hvis man fik en ny Alterbog. Flere kom frem med Tanken derom og Forslag dertil, og den virk­ somme, livlige Biskop fra Lolland, P. O. Bojsen, udarbejdede i Hast en Del Betænkninger og Forslag, som Kirkekollegiet fandt Behag i, og som — hvor snurrige de end var — havde en Del Udsigt til at gaa igennem. Formodentlig vilde det Bojsen’ske Forslag nu aldrig blive nævnt, hvis det ikke havde fremkaldt to teologiske Førstearbejder af de to Mænd, der snart skulde blive Redskaber til en ny Vækkelse, et nyt Liv i den danske Kirke: Mynster og Grundtvig. Mynsters klare, rolige og overlegne Tilintetgørelse af de Bojsen’ske Forslag vedkommer os ikke i denne Forbindelse, men derimod Grundtvigs »deklamatoriske« Afhandling, som han selv har kaldt den. Mynster kaldte den et halvt fordøjet Virvar af andres fornuftige og ufornuftige Tanker, medens Professor senere Biskop P. E. Muller fandt den lovende med Hensyn til Grundtvigs Fremtid som »Religionens Lærer«.