NFSGrundtvig_1923

226

De Baand, som hos min ædle Viv til hendes Sorg og ingens Glæde i Dybet bandt det skønne Liv, som vilde lydt sig selv udkvæde, de Baand, som nu for hende brast, kun som de gamle Bjerge flyttes, gid de for dig maa være Bast, gid allerhelst de aldrig knyttes! Da skal du straale i din Kreds, Huskredsen, hun saa ømt omfavned, ej mindre from, men mer tilfreds, med Perler kranse Gudsfrygtsnavnet, som nu dit Smil fra Blomsterengen med Paradisets Efterskin forplanter over Sottesengen sig til den skønnes blege Kind. Gid saa dit Lys i Vinterdage med Barnet født i Betlehem maa kaste nyfødt G lans tilbage paa Mindet om din Moders Hjem!«

Fru Grundtvig døde 14. Januar 1851, og samm e Dag fik Grundtvig et Brev, hvori D r o n n i n g K a r o l i n e A m a l i e udtalte sin h jertelig e D eltag else. D agen efter skrev I n g e m a n n : »Jeg har i den sen ere Tid ofte tænkt paa dig og det stille Hus med S y g elejet, din kære Kone laa paa — je g har sendt hende m angen H ilsen m ed S ø ste­ ren; nu v eed jeg, hun er der, hvor vi om fø je Tid m ed Guds Hjæ lp skal være hos hende i Herren m ed Fred. D et m ilde, v en lig e Ansigt, hvormed hun altid modtog m ig, ser je g nu i den G lans og H erlighed, hvormed det en Gang v il modtage de gam le Venner. Gud styrke dig til at bære Sorgen og S av­ net. Naar Du kan, saa giv dit H jerte Luft og L ettelse ved et B illed e a f hende med Aandens og Ordets Farver. — Hun fik dog den G læde at opleve sin e Sønners Lykke som Med­ kæmpere for gam le Danmark og som tro Vogtere ved Leddet; Johan saa hun jo paa sit sidste S y g eleje. H ils dem b egge h jertelig fra m ig! D eres Lykke og Hæder har ogsaa glædet m ig, og den Sorg, de nu føler, deler jeg. H ils ogsaa din kærlige Meta og den kære Jane og Pou line.*) Gud v elsign e dig og dem a lle! Min Kone sender ogsaa dig og dine den h jerteligste H ilsen ; hun tænker ogsaa paa dig og dine med inderlig D eltagelse. *) Fru Grundtvigs Søstre.