NFSGrundtvig_1923

2 1 0

det meste føle, at det gjorde ondt, og det kunde aldrig nytte Danmark at pine en Del tysk i sig, der aldrig blev dansk, saa lidt som irsk blev engelsk, og vilde derfor altid gøre Splid, aldrig øge, men altid svække Danmarks samlede Styrke. Grundtvig var, som det ses, ikke ejderdansk, saa lidt som han var ivrig for en »Konstitution«. Han tog derfor ingen Del i de national-liberales Kasinomøder og var ikke med i det store Folketog til Kristiansborg den 21. Marts. Det er dog fortalt af et Øjenvidne, at han fra sit Vindue i Nygade hilste venligt til sin gamle Modstander, Professor Clausen, da Toget gik forbi. Og fra den 22. Marts udgav han et Ugeblad »Danskeren«, hvorigennem man kan følge hans Tanker om Begivenhederne fra Uge til Uge lige til Ud­ gangen af 1851. Den 2. April udtalte han i »Danske Samfund«, at naar Danmark (som i 1801) faar Krig med England, da er det altid i det mindste paa en af Siderne af Vanvare, da de intet har at slaas, men meget at forliges om, medens der­ imod Danmarks Krig med Tyskland er en Slags Naturnød­ vendighed, saa det er altid en Fejltagelse, naar vi tror, vi har Fred med Tyskerne, da Vaabenstilstand er det højeste, der kan finde Sted mellem os, naar vi paa begge Sider vil ligne os selv. Tyskerne har nemlig sat sig i Hovedet, at der maa intet frit, selvstændigt KongerigeDanmark være til, og Danmark føler, at har det været et frit Kongerige i 2000 Aar, saa maa det have vundet Hævd paa sin Tilværelse som saadant. Derfor — skrev han den 10. Maj — har Tysklands Krigserklæring imod os en langt dybere Grund end Holstens saakaldte Ret til uopløselig Forbindelse med Slesvig — man vil gøre hele Danmark til en tysk Admiralstat, og vi maa sige, det var en lykkelig Omstændighed, at dette Forhold blev klart, da der jo var Tale om en Rigsdag, hvor der baade skulde tales Dansk og Tysk, hvad han vilde anse for en stor Ulykke, da jo saa vore Bønder, hvis de vilde have Plads der, maatte se at faa sig lært Tysk. Han vilde derfor ikke have Sydslesvigere paa den danske Rigsdag, selv om de danske Vaaben maatte vinde nok saa glimrende Sejre. Den 7. Juni skrev han, at det ikke er for Slesvigs Skyld, vi er ragede i Krig med Tyskerne; det er, fordi vi er Na­ boer til dem; og overlod vi dem Slesvig i Dag, da vilde de