NFSGrundtvig_1923

208

XIV.

I FR ED ER IK DEN SYVEND ES TID .

fter det Forhold, hvori Grundtvig havde staaet til Kong Kristian den Ottende, var det naturligt, at han skrev Mindesange og holdt Taler og Foredrag om Kongen efter hans Død den 20. Januar 1848. Den mest kendte af disse Sange er sagtens den, hvis første Vers lyder:

»Danmark, paa din Vinterdag sænk dit Hoved, sørg og klag! Kongelyset er udslukket, Kongeøjet fast tillukket, Kongehjertet, ak det brast.«

Sangen tiltalte i høj Grad Dronning Karoline Amalie, men hun var ikke tilfreds med, at Grundtvig vilde have den sunget med Melodien »Dejlig er den Himmel blaa«; den var hende ikke højtidelig nok, og hun bad Grundtvig om at finde en anden. Grundtvig holdt Mindetaler over Kongen baade i Vartov Kirke og i Dronningens Kabinet, og han be­ tegnede deri Kong Kristian som »en god og en i Livsalighed, Kundskab og Forstand sjælden Konge, som Riget og Folket smertelig savner og næppe tør vente erstattet«. En Maaned efter Kristian den Ottendes Død styrtedes Ludvig Filip i Frankrig, og fra Paris bredte Bevægelsen sig til de fleste evropæiske Lande undtagen Rusland og England. Hos os kom den foreløbig frem som en Styrkelse af de natio­ nal-liberale Bestræbelser for at faa en »Konstitution«. Heri tog Grundtvig foreløbig liden eller ingen Del, men droges efterhaanden ind deri. Den 24. Februar skrev han saaledes til Dronningen: »I den forvirrede Bevægelse, som sikkert efter Sørgehøjtiden (Kongens Jordefærd) vil blive langt kendeligere, tager jeg saa liden Del, som det er en navn­ kundig dansk Skribent tilladeligt, og venter immer paa, at Vorherre, scm selv er det sande Lys, vil klare Mørket, som ruger over Fremtiden.« Den 1. M arts-skrev han i et andet Brev: »Hvilket forvirret Røre der i Aar bevæges i Europa! Skade, at Kong Kristian, som kunde det, ikke fandt Midler og fik Held til at give os en folkelig Grundlov, som det nu under den grænseløse Forvirring vil falde svært at opnaa!« Og den 8. Marts skrev han: »Deres Majestæt spørger, hvad