NFSGrundtvig_1923

175 lig Meddelelse af Deres mig meddelte Grunde for Ind­ førelsen af en ny Salmebog? Kongen har bedt mig om at skaffe ham Deres Dom i denne Sag, og jeg ønsker at fore­ lægge ham den skriftlig. Mig synes, at Deres Forslag var saa indlysende rigtigt, og det skulde meget glæde mig, om det kunde vinde Kongens Bifald. Kongen skyer særdeles den store Udgift. Hvis det nu kunde lykkes Dem at betage ham denne Betænkelighed, som ogsaa er den største, Kancelliet stiller mellem den nye Salmebog og dens Anordning, til For­ del for det b i t t e Anhang, saa var vi alle h ju lpn e...« Især var det imidlertid i Højskolespørgsmaalet, at Kon­ gen forlangte og fik Raad og Idéer hos Grundtvig. I Kongens Dagbog for den 1. Februar 1843 staar der f. Eks.: »Pastor Grundtvig bragte mig sit Nytaarsønske i »Danske Samfund« og anbefalede en dansk Højskoles Oprettelse i Sorø.« Det er klart, at Kongen ved den Lejlighed har udbedt sig, eller Grundtvig bedt om at maatte udarbejde ham en Plan til en saadan Skole; og en saadan overrakte han Kongen den 9. Februar. Det er et lille Mesterstykke af et Skoleprogram, og det kom unævnt — til at spille en stor Rolle i de talrige Overvejelser, der fra den Tid af holdtes om denne Sag. Da Sagen endelig nærmede sig Afgørelsen, lod Kongen Grundtvig kalde ud til »Sorgenfri« for at tale med ham derom og lovede ved denne Lejlighed, at han vilde raadføre sig med ham under Sagens videre Gang; og han erklærede, at den i Øjeblikket ikke var i de bedste Hænder (Universitetsdirek­ tionens), samt at Grundtvig turde have Ret i, at hans per­ sonlige Medvirkning ved Udførelsen maaske vilde blive nød­ vendig. Han spurgte tillige Grundtvig, om han kunde være til Sinds at lade sig forflytte til Sorø som /Præst, hvad Grundtvig vel ikke ønskede, men dog vilde finde sig i, hvis han ikke paa anden Maade kunde komme til at gøre sit bedste i den store Folkesag, der laa ham saa inderligt paa Hjerte. At Grundtvig efter denne Samtale med Kongen havde den Tro, at han personlig vilde faa Indflydelse paa Ordnin­ gen af Højskolen i Sorø, ses af, at han hen i Efteraaret henvendte sig til Fr. Hammerich med Forespørgsel om, hvor­ vidt han maatte være villig til at overtage en Stilling, som Lærer i Historie ved Skolen. »Han talte«, siger Hammerich, »som den, i hvis Hænder Sagens Ordning til Dels var lagt«. Dette kunde tyde paa, at Kongen, ægget ved Direktionens